Uorganisk Kemi 1881

163 sorptionsevne ligesom Leret. Jernvitriol anvendes til Blcek, da det med Garvesyre (as Galcebler) danner en blaasort Farve (som kan affarves af Klor, se S. 93), samt til sort Farvning. Til Imprægnering (af Tagspaan, Sveller, Telegraf- stænger m. m.), for at beskytte dem mod Forraadnelse, er Jernvitriol ikke saa godt som Kobbervitriol (se S. 173), skjsnt det anvendes en Del dertil. Kiselsurt Jernforilte (SiO^sO) forekommer i mange Mineralier, f. Ex. Glimmer, Augit, Hornblende, Granat, som forvitre til Jerntveiltehydrat i Jordbunden. Det dan- nes ogsaa ved Smeltning af Silikater, der indeholde Jern, f. Ex. paa Overfladen af Mursten og ved Jernudsmeltning som grønlige Slagge (S. 158), hvoraf ogsaa det alminde- lige Flaskeglas har sin Farve. Jerntveilte (b^O^). Dette er en svag Base ligesom Lerjorden, med hvilken den har stor Lighed i Sammensætning og Egenskaber. Den forekommer saaledes i samme Krystalform som Kornnd i i Naturen som Jernglans, men ogsaa Ukrystalliseret som Blodsten og Rsdjernsten (Hcematit), alle fortrinlige Jernmalme, der bruges mest ved Jernudsmeltning- Veo Glødning af svovlsurt Jernforilte fremstilles Jerntveilte som et rødbrunt Pulver, der kaldes Brunrødt, engelsk Rødt m. m. og anvendes som Malerfarve, til Farvning af Glas og til Polering formedelst dets Haardhed. Det er uoplsse- ligt i Vand og kan let afiltes ved Opvarmning med Brint eller Knl (S. 160), i Modsætning til Lerjorden, som ikke saaledes kan redigeres (se S. 148). Jerntveiltehydrat (b^O^-s-Z forekommer i Naturen meget udbredt, og de vigtigste Malme deraf ere BrUnjernsten og Myremalm (Mosemalm), hvoraf den sidste dannes paa lignende Maade som Ahl (S. 162) i Moser og Søer (Spmalm) og bl. a. indeholder fosforsurt Jerntveilte, som gjør Jernet deraf koldskjsrt og ubrugeligt til Smede- jern. Som Rast eller Okker findes Jerntveiltehydrat over- il*