Uorganisk Kemi 1881

170 Kadmium. Vismuth. 6ä.—112. Li—210. Kadmium er et hvidt Metal, som gjerne ledsager Zink i dens Malme, og ved Fremstillingen af disse destillerer over fprend Zinken, da det er flygtigere end denne. Ogsaa er det tungere (Vægtfylde 8,6) og lettere smelteligt (ved 315°) end Zink, og i Modsætning til denne blpdt ved almindelig Varmegrad, hvorved det kan bearbejdes. Vismu,th er et rpdlig hvidt, krystallinsk Metal med hpj Vægt- fylde (9,8) og lavt Smeltepunkt (2640) gg forekommer gedigent i Mine- ralier. Det har meget tilfælles med Arsen og Antimon. Kadmium og Vismuth anvendes til let smeltelige Legeringer, der bl. a. bruges til Plade Skrifttryk (Stereotypi), f. Ex. en Legering af 2 Vægtdele Vismuth, 1 Vd. Bly og I Vd. Tin smelter ved 94°, en Do. af 15 Vd. Vismuth, 8 Vd. Bly, 4 Vd. Tin og 3 Vd. Kadmium smelter ved 65" (se S. 109). Kadmium og Vismuth er ikke fundet i Planteasker saaledes som alle de foregaaende Grundstoffer. Kobber. 0n—631/2- Kobber forekommer Undertiden gedigent i Naturen og har derfor oceret kjendt og benyttet i meget gammel Tid, længe før Jern. Det meste Kobber findes dog som Malme, hvoraf Kobberglans (Svovlkobber), Kobberkis og broget Kobbermalm (Svovl-Jern-Kobber) forekommer i stprst Mængde, og dernæst rød Kobbermalm (Kobberforilte), Malakit og Kobberlazur (kulsurt Kobberilte). I enkelte Planter og Dyr er der fundet Spor af Kobber, som altsaa kan være til Stede i Jordbunden. Af de hyppigst forekommende svovl- og jernholdige Kobberertser fremstilles Kobber paa en meget indviklet Maade, af Kobberiltemalmene derimod ligefrem ved Reduk-