Uorganisk Kemi 1881

172 Uden et galvanisk Batteri kan man forkobbere Jern, f. Er. Nellikespm i et Prpveglas med Blaastensvand, hvoraf Kobberet udfældes paa Jernet (sml. S. 174). Kobber er det Metal, der anvendes mest til Lege- ringer, da det ved at smeltes sammen med andre Me- taller kan blive baade smnkkere, mere holdbart, billigere og bedre at forme og bearbejde end det er alene. Ved saa- ledes at legeres med halvt saameget Zink til Messing, smelter det lettere og kan støbes, bliver smukt gult og holder sig bedre i Luften end Kobber. Tombak inde- holder mindre Zink (Vo) og er derfor rødere; det valtses til uægte Bladgnld. Ny so lo er Messing og V4 Nikkel, som gjvr det hvidt og anvendeligt i Stedet for Sølv. Bronce er Kobber og Tin i forskjellige Forhold, f. Ex. som 2 til I i Spejlmetal (hvidt, kan blive meget blankt), som 4 til 1 i Klokkemetal (graagult, klangfuldt), som 9 til 1 i Kanonmetal (rødere, haardt og stærkt). Til Statuer blandes nu oste Bly og Zink i Broncen, og til Mønter Zink, i Tyskland ogsaa Nikkel, vore ^remonter indeholde 95 pCt. Kobber, 4 pCt. Tin og 1 pCt. Zink. AlUminiUNU bronce er Kobber og V10 Aluminium og ligner Guld, hvorfor det anvendes til uægte Gnidsmykker 0. desl. Kobberforbindelserne ere blaa eller grønne i vandholdig Tilstand, i vandfri farveløse; de opløselige ere meget giftige. Opløses et Kobbersalt, f. Ex. Blaasten i Vinaand og denne antændes, bliver Flammen smukt grøn (og blaa i Spidsen). Kobberilte eller Kobbertveilte (Ou O) er sort og afiltes som Pnlver let af Brint (se S. 30). Hydratet deraf er blaat, men bliver let sort ved Opvarmning, idet det for- vandles til Kobberilte. Glas farves grønt med Kobberilte, men rødt med Kobberforilte (Ou^ O), der forekommer som rød Kobbermalm. Kulsurt Kobberilte forekommer i Forbindelse med Kobber- iltehydrat som den grønne Malachit og den blaa Kobber- lazur, som ere sjeldnere Kobbermalme end de svovlholdige.