Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler
Forfatter: Chr. Feilberg
År: 1881
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 192
UDK: IB 546
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
182
Guld.
— 197.
Guld forekommer mest gedigent, men ikke rent, da det
gjerne er blandet med andre Metaller, navnlig Sølv. Saa-
danne Blandinger ere meget udbredte, men findes kun i
mindre Mængder, enten indsprængt i faste Stenmasser, eller
i Sandet, som er dannet ved disses Forvitring. Det meste
Gnld findes i Kalifornien, AUstralien og Ural og fremstilles
enten ved Udvaskning (Slemning) af Guldsandet, hvorved
de tunge Guldkorn bundfældes for sig, ligesom ved Dia-
mantens Udvaskning (S. 41); eller ved at Udtrække Guldet
som Amalgam med Kvcegsvlv (der bortdampes fra Guldet),
idet de guldholdige Stenmasser knuses fyrst og da behandles
ligesom Guldsandet. Dette indeholder mange andre Steder
saa lidt Guld, at det ikke kan betale sig at Udvaske eller
Udtrække det, hvilket ogsaa gjcelder om det Gnld, der fore-
kommer i Svovlkis. Af Sølvmalme og især gammelt Splv
faas en Del Guld ved Behandling med Stoffer (Salpeter-
syre, kogende Svovlsyre o. fl.), der opløse Sølvet m. fl. St.
og derved flille dem fra Gnldet, der ikke oplyses. Rent
Grlld kan faas som et brunt Pulver ved at oplyse alminde-
ligt Guld, der er blandet med Sølv og Kobber, i Konge-
vand til Klorguld, og uddrive Kloret heraf ved Glødning.
Pulveret er blaaligt, naar det ses mod Lyset, og omdannes
ved Smeltning til metallisk Guld.
Guldet er et snmkt gult Metal med Udmærket Glans
og en hsj Vægtfylde (19,3); det er meget blpdt (omtrent
som Bly), og det smidigste af alle Metaller, saa at det kan
hamres og trækkes til de tyndeste Blade og fineste Traade
(se S. 156); Bladene (ægte Bladguld) ere blaagrpnne, naar
de ses mod Lyset. Det smelter ligesaa tungt som Kobber
(ved 13000), s^er sig ikke i Lnsten og Vandet ved nogen
Varmegrad og angribes ikke engang af Ozon og Svovlbrinte
som Splv, men kun af Klor, hvorfor Kongevand er det