Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

182 Guld. — 197. Guld forekommer mest gedigent, men ikke rent, da det gjerne er blandet med andre Metaller, navnlig Sølv. Saa- danne Blandinger ere meget udbredte, men findes kun i mindre Mængder, enten indsprængt i faste Stenmasser, eller i Sandet, som er dannet ved disses Forvitring. Det meste Gnld findes i Kalifornien, AUstralien og Ural og fremstilles enten ved Udvaskning (Slemning) af Guldsandet, hvorved de tunge Guldkorn bundfældes for sig, ligesom ved Dia- mantens Udvaskning (S. 41); eller ved at Udtrække Guldet som Amalgam med Kvcegsvlv (der bortdampes fra Guldet), idet de guldholdige Stenmasser knuses fyrst og da behandles ligesom Guldsandet. Dette indeholder mange andre Steder saa lidt Guld, at det ikke kan betale sig at Udvaske eller Udtrække det, hvilket ogsaa gjcelder om det Gnld, der fore- kommer i Svovlkis. Af Sølvmalme og især gammelt Splv faas en Del Guld ved Behandling med Stoffer (Salpeter- syre, kogende Svovlsyre o. fl.), der opløse Sølvet m. fl. St. og derved flille dem fra Gnldet, der ikke oplyses. Rent Grlld kan faas som et brunt Pulver ved at oplyse alminde- ligt Guld, der er blandet med Sølv og Kobber, i Konge- vand til Klorguld, og uddrive Kloret heraf ved Glødning. Pulveret er blaaligt, naar det ses mod Lyset, og omdannes ved Smeltning til metallisk Guld. Guldet er et snmkt gult Metal med Udmærket Glans og en hsj Vægtfylde (19,3); det er meget blpdt (omtrent som Bly), og det smidigste af alle Metaller, saa at det kan hamres og trækkes til de tyndeste Blade og fineste Traade (se S. 156); Bladene (ægte Bladguld) ere blaagrpnne, naar de ses mod Lyset. Det smelter ligesaa tungt som Kobber (ved 13000), s^er sig ikke i Lnsten og Vandet ved nogen Varmegrad og angribes ikke engang af Ozon og Svovlbrinte som Splv, men kun af Klor, hvorfor Kongevand er det