Uorganisk Kemi 1881

184 (Sandlag), hvoraf det udvaskes ligesom Guldet Under Navnet Na aplatin, som imidlertid foruden Jern m. fl. St. inde- holder de 5 saakaldte Platinmetaller, Palladium, Nhodium, Iridium, Ruthemurn og Osmmm, der have lignende Egen- skaber som Platinet. Dette fremstilles af Naaplatin ved Oplysning i Kongevand til Platintveklor, som reduceres ved Glødning til Platinsvamp, en lys, porøs og svampet Masse, der glødes og svejtses sammen til Stænger, som ogsaa indeholde Platinmetaller, navnlig Rhodmm og Iri- dium, hvoraf Platinet dog ikke har Skade. Hamret Platin er et graahvidt, sejt og meget smidigt Metal, der kan valtses til Plader (Platinblik) og trækkes til sine Traade. Af alle Metaller med nogen Betydning har Platinet højest Vægtfylde j2I,2) og Smeltepunkt (1900°); det smelter ikke i almindelige Ovne, men fyrst i Knaldlnft- flammen (S. 28), og kan svejtses i Hvidglydhede ligesom Jern. I Luften og Vandet iltes det ikke ved nogen Varme- grad, og angribes hverken af Ozon, Svovlbrinte eller Syrer, men alene af Klor, hvorfor det kun kan opløses af Konge- vand. Platin er altsaa et lige saa ædelt Metal som Gald, men staar Under bande Guld og Sølv i Farve og Evne til at modtage Politur, hvorfor det ikke som disse anvendes til Smykker og andre Luxilsgjenstande, men mest til kemiste Apparater, der skulle taale stærk Hede eller Indvirkning af stærke Syrer m. m., f. Ex. til Digler, Retorter (i Svovlsyre- fabrikerne), Skaaler, Blik og Traad. Platinsvampen kan ligesom de porsse Kul (se S. 44) indstlge og fortætte Lilftarter i sine Porer saa stærkt, at de knnne antændes derved, navnlig Knaldluft og Brint, hvor- paa det tidligere ofte anvendte Platinfprtpj beror. Saasnart en Hane aabnes i dette Apparat, udvikles der nemlig Brint, som strømmer imod en Platinsvamp og i dens Porer fortættes med Lastens Ilt og forbinder sig dermed, hvorved Knaldluften i Svampen antændes og gjyr Platinsvampen glpdende. Ogsaa hamret Platin er porøst, hvorfor en Platmtraad vedbliver at glpde over en Spiritus-