Uorganisk Kemi 1881

184 (Sandlag), hvoraf det udvaskes ligesom Guldet Under Navnet Naaplatin, som imidlertid foruden Jern m. fl. St. inde- holder de 5 saakaldte Platinmetaller, Palladmm, Nhodium, Iridium, Ruthenium og Osmmm, der have lignende Egen- skaber som Platinet. Dette fremstilles af Raaplatin ved Opløsning i Kongevand til Platintveklor, som reduceres ved Glødning til Platinsvamp, en lys, porøs og svampet Masse, der glødes og svejtses sammen til Stænger, som ogsaa indeholde Platinmetaller, navnlig Rhodmm og Jri- dinnl, hvoraf Platinet dog ikke har Skade. Hamret Platin er et graahvidt, sejt og meget smidigt Metal, der kan valtses til Plader (Platinblik) og trækkes til sine Traade. Af alle Metaller med nogen Betydning har Platinet højest Vægtfylde j21,2) og Smeltepunkt (1900 <>); det smelter ikke i almindelige Ovne, men fyrst i Knaldlnft- flammen (S. 28), og kan svejtses i Hvidglydhede ligesom Jern. I Luften og Vandet iltes det ikke ved nogen Varme- grad, og angribes hverken af Ozon, Svovlbrinte eller Syrer, men alene af Klor, hvorfor det kun kan oplyses af Konge- vand. Platin er altsaa et lige saa ædelt Metal som Gnld, men staar Under bande Gilld og Sølv i Farve og Evne til at modtage Politur, hvorfor det ikke som disse anvendes til Smykker og andre Lllxusgjenstande, men mest til kemiske Apparater, der skalle taale stærk Hede eller Indvirkning af stærke Syrer m. m., f. Ex. til Digler, Retorter (i Svovlsyre- fabrikerne), Skaaler, Blik og Traad. Platinsvnmpen kan ligesom de porsse Kul (se S. 44) indsuge og fortætte Luftarter i sine Porer saa stærkt, at de karme antændes derved, navnlig Knaldluft og Brint, hvor- paa det tidligere ofte anvendte Pl atinfprtpj beror. Saasnart en Hane aabnes i dette Apparat, udvikles der nemlig Brint, som strynnner imod en Plcttinsvamp og i dens Porer fortættes med Luftens Ilt og forbinder sig dermed, hvorved Knaldluften i Svampen antændes og gjyr Platinsvampen glpdende. Ogsaa hamret Platin er porøst, hvorfor en Platintraad vedbliver at glpde over en Spiritus-