Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

20 Som det mest negative Grundstof har Ilt den stsrste Evne til at gjsre andre Stoffer sure og blev derfor, efter at den var opdaget 1774, fyrst kaldt S Urstof (Ox^Asuinin, deraf Tegnet O), men senere bar den faaet Navnet Ilt, fordi den er ildncerende. I det ovennævnte Prøveglas med Kvcegsplvilte kan Iltens ild- ncerende Egenflab vises ved at en glpdende Trcespaan, som stikkes ned deri, bryder ud i Flamme, hvilket i en Flaske med Ilt fler endnu stær- kere, fordi Ilten er renere i Flasken end i Glasset. Bringes et antændt Stykke Svovl eller Fosfor i en lille Jerntraads Kurv ned i en saa- dan Flaske, bliver den svage blaa Svovlslamme stærkt lysende og Fosfor- flammen aldeles blændende, og fMer man lidt glidende Fyrsvamp eller Kork paa en blank, sin Jerntraad ned i Ilt, antændes Jernet og brænder med sprudende Gnister, som bringe Flaskens Bund til at gaa itu, hvis ikke den bækkes af lidt Vand. Paa lignende Maade brænder Jerntraad i en Flamme, hvorigjennem der fpres en Strpm af Ilt (fra et Gasometer), hvorimod Jernet ikke vil brænde, naar man blæser al- mindelig Luft i Flammen. Jernpulver kan derimod antændes i Luften med en Tændstik (se S. 23). Forbindelser. De fleste Grundstoffer have stor Tiltrcek- ning til Ilt og kunne derfor ved en vis Varme eller tillige Fugtighed forbinde sig dermed (iltes). Kun Haloiderne (Klor, Brom, Jod, Fluor), Kvælstof og de ædle Metaller kunne ikke iltes ligefrem, men dog — undtagen Fluor — ad Omvej (S. 10) eller ved Elektricitet (S. 8), hvorved de kun blive svagt bundne til Ilten (S. 18). Dennes For- bindelser (Ilter) ere enten Syrer, Baser eller indifferente Stoffer, hvori Ilt er det syrende Stof. De stærkest positive Grundstoffer, der staa Ilten fjernest i Egenskaber, nemlig Alkaliernes og Jordalkaliernes Metaller, kimne dog ikke iltes til Syrer, men kun til stærke Baser; hvorimod de svagere positive Metaller kunne iltes baade til Syrer, in- differente Stoffer og Baser, eftersom de forbinde sig med mer eller mindre Ilt. Saaledes kan Mangan iltes til Manganforilte (NnO), Mangantveilte (Mu^), Mangan- overilte (NnO?), Mangansyre (UuO^) og Manganoversyre (Nn2()7), hvoraf de to fyrste ere Baser, det tredie et in-