Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

Forfatter: Chr. Feilberg

År: 1881

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 192

UDK: IB 546

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 201 Forrige Næste
32 haarde Vand. Saasnart det derimod forvandles til det blpde Ferskvand i Vandløb og Syer, har det ikke blot afgivet disse gavnlige Stoffer, men tillige optaget skadelige Stoffer for Drikkevand, nemlig Jord og Dynd af forraadnede Planter og Dyr, hvoraf Dyrene blive syge. Derimod ere disse udrørte Stoffer meget gavnlige for Planterne, som kunne faa mange Næringsstoffer deraf, og det blpde Vand er altsaa ligesaa godt for Planterne, som det haarde for Dyrene. Medens Kildevand dg Brsndvand ikke indeholder fri Ilt, som Jorden nemlig indsuger af Regnvandet, har Ferskvandet atter mættet sig med Ilt af Luften, bl. a. til Fiskenes Aandedrcet, men indjager ikke Luften som den er (V5 Ilt og Kvælstof), da det kun optager c. 2 Maal Kvælstof for hvert Maal Ilt. At denne Luftblanding er til- stede baade i fersk og salt Vand, kan bevises ved at koge Vandet og opsamle den Uddrevne Luft, der ogsaa viser sig om Vinteren som smaa Perler eller Blærer i Isen. Salt- vand (Havvand) er det mest Urene Vand i Naturen, mindre af den Masse Jord og Dynd, Floderne fyre til Havet (da dette afsætter sig ved Kysterne (Marsk) og optages af Havets Dyr og Planter) end af visse Salte, som Floderne vel kim i ringe Mængde fyre til Havet, men som dog samle sig der, fordi de ere oplyste og hverken kunne afsætte sig eller optages af Havets Planter og Dyr. Det er især Haloid- salte af Kalium, Natrium, Kalcium og Magnium, hvoraf navnlig Klornatrium (Kogsalt) gjør Havvandet salt, og KlormagniUm gjpr det bittert. Mængden af disse Salte er langt mindre i smaa Have end i store, hvor Flodernes Vand ikke forslaar til at gjsre Havvandet mere fersk, saaledes som i Fjorde og Bugter, f. Ex. Werspen, hvor Saltmcengden kun er en Tredjedel (c. 1 p. C.) af hvad den er i Vesterhavet og Verdenshavene (3^2 p- C.)- Disse blive flet ikke mindre salte af Tilløbet fra Floderne, fordi der fordamper ligesaameget Vand fra Havets Overflade, som der lpber til Havet. Det er især i den hede Zone, hvor Vandet er varmest, at den styrste Mængde Dampe stige op fra Havet, men ellers