Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler
Forfatter: Chr. Feilberg
År: 1881
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 192
UDK: IB 546
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
haarde Vand. Saasnart det derimod forvandles til det
blpde Ferskvand i Vandløb og Syer, har det ikke blot
afgivet disse gavnlige Stoffer, men tillige optaget skadelige
Stoffer for Drikkevand, nemlig Jord og Dynd af forraadnede
Planter og Dyr, hvoraf Dyrene blive syge. Derimod ere
disse udrørte Stoffer meget gavnlige for Planterne, som
kunne faa mange Næringsstoffer deraf, og det blpde Vand
er altsaa ligesaa godt for Planterne, som det haarde for
Dyrene. Medens Kildevand dg Brsndvand ikke indeholder
fri Ilt, som Jorden nemlig indsuger af Regnvandet, har
Ferskvandet atter mættet sig med Ilt af Luften, bl. a. til
Fiskenes Aandedrcet, men indjager ikke Luften som den er
(V5 Ilt og Kvælstof), da det kun optager c. 2 Maal
Kvælstof for hvert Maal Ilt. At denne Luftblanding er til-
stede baade i fersk og salt Vand, kan bevises ved at koge
Vandet og opsamle den Uddrevne Luft, der ogsaa viser sig
om Vinteren som smaa Perler eller Blærer i Isen. Salt-
vand (Havvand) er det mest Urene Vand i Naturen, mindre
af den Masse Jord og Dynd, Floderne fyre til Havet (da
dette afsætter sig ved Kysterne (Marsk) og optages af Havets
Dyr og Planter) end af visse Salte, som Floderne vel
kim i ringe Mængde fyre til Havet, men som dog samle sig
der, fordi de ere oplyste og hverken kunne afsætte sig eller
optages af Havets Planter og Dyr. Det er især Haloid-
salte af Kalium, Natrium, Kalcium og Magnium, hvoraf
navnlig Klornatrium (Kogsalt) gjør Havvandet salt, og
KlormagniUm gjpr det bittert. Mængden af disse Salte
er langt mindre i smaa Have end i store, hvor Flodernes
Vand ikke forslaar til at gjsre Havvandet mere fersk, saaledes
som i Fjorde og Bugter, f. Ex. Werspen, hvor Saltmcengden
kun er en Tredjedel (c. 1 p. C.) af hvad den er i Vesterhavet
og Verdenshavene (3^2 p- C.)- Disse blive flet ikke mindre salte
af Tilløbet fra Floderne, fordi der fordamper ligesaameget
Vand fra Havets Overflade, som der lpber til Havet. Det
er især i den hede Zone, hvor Vandet er varmest, at den
styrste Mængde Dampe stige op fra Havet, men ellers