Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

41 og Dyrstoffer, hvori det imidlertid ikke findes i fri Tilstand. I Planteriget er Kulstof navnlig kemisk bnndet til Brint og Ilt, i Dyreriget desUden til Kvælstof, Svovl og Fosfor. I Mineralriget forekommer derimod Kulstof i fri Tilstand, nemlig som Diamant, Grafit (Blyant) og Kitl, hvoraf Diamant især findes i Brasilien og Transvaal (Sydafrika) i de yngste Jorddannelser (Sandlag) og vindes ved Udvask- ning af Sandet, men dog ogsaa er opdaget i dens oprinde- lige Leje (Sandsten); Grafit er mere udbredt (Cumberland, Grvnland o. s. v.) og forekommer indesprcengt i Bjergarter som Krystaller eller Blokke; og Kul er mest Udbredt og til- stede i størst Mængde, nemlig i de mægtige Kullag, der findes i Jorden udstrakte over Tusinder 'af Kvadratmile i Amerika, England, Tyskland o. s. v., og som ere Levninger af nndergnaede Planter i tidligere Jordperioder. Disse Planter, som have efterladt mangfoldige Aftryk baade i Kullene og i Jordlagene omkring dem, ere i de yngste Kul, Brunkul, som bl. a. findes i Jylland (Martørv), lignende Træer som i Niltiden, men i de meget gamle. Stenkul, og de allerældste, Antracit, ligne de mest Niltidens laveste Planter (Skavgræs og Ulvefødder), men ere langt større og have dannet mægtige Træer. Mellem Knllagene findes ofte Lag as (hcerdnet) Sand og Ler, saa at formodentlig den ene Plantevcext efter den anden er bleven begravet Under Jord- lag ved Oversvømmelser, Hævninger og Sænkninger af Jordoverfladen. I de nævnte tre allotropiske Former (Diamant, Grafit og Kul) forekommer Kulstof kim rent i Diamanten, idet Grafit og iscer Kul er mer eller mindre blandet med andre Stoffer. Det samme er Tilfældet med de ved For- raadnelse og Formuldning dannede Rester af Planter og Dyr (Muld, Dynd, Torv), som mest bestaa af Kulstof. Endelig forekommer Kulstof i bUnd et Tilstand i den Uor- ganiske Natur, nemlig i Forbindelse med Ilt som Kulsyre og Kil kilte, og med Brint som Kulbrinter (Gasarter).