Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

Forfatter: Chr. Feilberg

År: 1881

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 192

UDK: IB 546

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 201 Forrige Næste
42 Fremstilling. Alle tre naturlige allotropiske Former af Kulstof kunne fremstilles ved Kunst, Diamanten dog kun med stor Vanskelighed og i saa ringe Mængde, at dens Frem- stilling endnu kun har videnskabelig Betydning. Baade Diamant og Grafit er krystalliseret Kulstof, som altsaa dMnes enten ved Smeltning eller ved Oplysning Maaden hvorpaa Diamant og Grafit er dannet i Naturen er ikke ganste opklaret, men der er Grund til at antage, at de ikke ere dannede ve Smeltning, bl. a. fordi det hidtil har været umuligt at faa Kulstof til at smelte ved Kunst. Ligesom de altsaa i Naturen antages at være dannede ved Oplysning as Kulstoffet, saaledes kunne de ogsaa kun paa denne Vei fremstilles ved Kunst, Diamanten ved OplMning af Kulstof (frigjort ns Kulbrinte) i overhedede Vanddampe under et uhyre Tryk hvori Hovedvanskeligheden ved Fremstillingen ligger, og Grafiten ved Oplysning r smeltet Jern, som hidtil har været det eneste kjendte Op- lovning'-middel for Kulstof (Diamantens Fremstilling er fyrst opfundet nylig), og hvorved man i det graa Stpbejern faar Grafiten udskilt r bladede Krystaller, naar Jernet askjples langsomt efter Smelt- mngen med Kul. Almindeligt Kltl er derimod ikke krystalliseret (amorf Kirl) og fremstilles derfor ikke ved Oplosning, men klin ved at bortbrcende de med Kulstoffet forbundne Stoffer (For- kulning). Saasnart nemlig Plantestoffer (Træ o. desl., som bestaa af Kulstof, Brint og Ilt) forbrænde uden tilstrækkelig Ilt, vil Brinten altid brænde bort fyrst og tage Ilten fra Kulstoffet, som derved bliver frigjort som Kul. De forskjellige Slags amorf Kul, som Antracit, Sten- iml. Brunkul, Trækul, BenkrU o. fl. ere alle dannede ved naturlig eller kunstig Forkulning. I Naturen er Plantestofferne sandsynligvis først gaaet i Tyrvegjæring og forkullede meget langsomt, de ældste Kul (Antracit og Sten- kul) under svær Hede og Tryk, de yngre (Brunkul) Under mere almindelige Forhold. Af de knnstige Knl „svies" Trækul enten ved Ufuldstændigt Lufttræk i „Miler" af opstablet Drce, Stllbbe o. desl., som dækkes næsten fuld- stcendig med Grcestprv og derpaa brændes under mer og