Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler
Forfatter: Chr. Feilberg
År: 1881
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 192
UDK: IB 546
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
43
mer knap Tilgang af Luft; eller Kullene brændes uden
Lufttræk (tør Destillation) i lukkede Ovne, paa lignende
Maade, som man brænder Koks og Cinders af Kul, og
Benkul eller Dyrkul af Ben, Horn o. desl.
Det tætte Gaskul, som kjendes fra de galvaniske Batterier, af-
sættes af Gassen som en Skal indvendig i de glodende Ovne (Gas-
retorter), hvor ellers Koks bliver tilbage i Bunden. Da Sand og
andre Askebestanddele ikke brænde bort, s. Ex. af Stubbe og Rydder,
kan saadant Træ give meget urent Kul, medens rent og blpdt Træ
(s. Ex. El) uden Knaster giver langt renere Kul, som anvendes til
Krudt, og da forkulles af overhedede Vanddampe uden Tilgang af
Luft (i lukkede Jerncylindre), hvorved Træet forkulles ved en lavere
Temperatur, og Kullene derved blive lettere antcendelige. Rent Kul-
stof kan dog ikke faas af Trækul, men bedre s. Ex. ved at glpde rent
hvidt Sukker uden Luftens Adgang.
Egenskaber. Alle Former af Kulstof have tilfælles, at
de ikke kUnne bringes til at smelte og fordampe, og ikke
lade sig oplyse paa anden Maade end foranfsrt (S. 42),
samt ikke paavirkes af Lrlft og Fugtighed, sna at de kunne
holde sig, som Torv og Kul i Jorden, i lange Tider Uden
at forraadne (derfor forkulles Overfladen af Stolper og
Pcele i og ved Jorden). Derimod kunne de alle forbrænde,
men ved meget forskjellig Varmegrad, der retter sig efter
deres øvrige, meget forskjellige Egenskaber.
Diamant har Krystalform (Oktaeder) og betydelig
Vægtfylde (3,5), stærk Glans og Evne til at bryde Lyset,
er gjennemsigtig, farvelps og vandklar (farvede Diamanter
ere Urene), en siet Leder for Varme og Elektricitet, og det
haardeste af alle bekjendte Stoffer, saa at den kan fljære
alle andre LEdelftene og Glas. Den kan brænde til grasit-
crgtigt Knl ved høj Varme Uden Luftens Adgang. Jfplge
disse Egenskaber er Diamanten den kostbareste af LEdel-
stenene og slibes i Diamantpulver til de saakaldte Brillanter,
Roseustene o. fl. i Smykker. Fliser og Brudstykker af Dia-
mant anvendes til Glasfljæring, Taplejer i Uhre m. m.
Grafit har ganske andre Egenskaber end Diamanten,
nemlig en bladet Krystalform, mindre Vægtfylde (2,2),