Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

45 og kommer hurtig til at gløde Uden megen Ryg eller Flamme. Af de naturlige Kul indeholder Antracit mest Kul- stof (90—95 pCt.), Stenkul mindre (70—90 pCt.) og Brun- kul mindst (65—70 pCt.)- Bitnminsse Kul kaldes de, der brænde med Flamme, fordi de indeholde Gas (BitUmen) i flydende Form, og derved blive let antændelige; de kjendes paa at de smitte af paa Fingrene, hvilket navnlig Antracit og de bornholmske Kul ikke gjpre, og derfor antændes meget vanskeligt. Antraciten er meget tcet, fast, haard og glat, saa at den kan slibes og poleres til glinsende Knapper og Smykker. Stenkul indeholde Ilt, Brint, Kvælstof, Svovl og Askebestanddele, Svovlet ofte som Svovlkis, der ved Ilt- ning i Luften kan udvikle saamegen Varme, at Antændelse kan ske. Selvantændelse ved Indsugning af Luftarter fler derimod ikke saa let ved Stenkul som ved Trceklll, da de ikke ere saa porsse. Ved tsr Destillation af Stenkul bliver de dannede Koks og især Cinders heller ikke saa porøse som Trækul, og antændes ikke let som disse, men brænde derimod paa lignende Maade, idet de ikke let give Flamme, Os eller Rpg som de bituminpse Kul. Jo bedre Gas man faar af disse, desto ringere Kokes give de. Tprv inde- holder mindre Kulstof (50—60 M.) end Kril, da de kun ere Ufuldstændig forkullede og indeholde Vand, samt ofte megen Aske. De antændes let ligesom Træ og Trækul, fordi de ere flette Varmeledere, og brænde med Ryg og Flamme (tort Trce indeholder omtr. 50 pCt. Kulstof). Sod er sint KulpUlver af en osende (rygende) Flamme, dannet ved knap Tilgang af Luft (ufuldstændig Forbrænding), som der kan være i Kakkelovne og Skorstene o. s. v. Kunstig Sod dannes som Kp nrpg ved at brænde Harpix eller harpix- holdigt Trce ved ufuldstændigt Lufttræk, og anvendes til sorte Farver, Bogtrykkersværte og Fedtsværte (til Blank- svcerte bruges derimod Benkul). Tusk er ogsaa kunstig Sod (af brændt Kamfer).