Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

Forfatter: Chr. Feilberg

År: 1881

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 192

UDK: IB 546

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 201 Forrige Næste
50 farvelps Vcedfke, der allerede koger ved — 78° og kan blive til et fast, sneagtigt Stof ved den Kulde (— 96"), der frembringes af den flydende Kulsyres overordentlig stærke Fordampning ved almindelig Temperatur i fri Luft. Den faste Kulsyre derimod kan holde sig længe i Lnften og er en saa slet Varmeleder, at dens Kalde ikke kan syles med Haanden, Undtagen den berøres meget haardt, idet man da foler en brændende Smerte og faar Saar deraf ligesom af meget hede Stoffer. Naar Kulsyren i et Udviklingsapparat strpmmer ud af Aflednings- roret, som munder ud paa Bunden af et aabent Glas, fyldes dette meget snart dermed, hvilket vises ved at nedsænke et Lys paa en om- bpjet Jerntraad deri; det slukkes lige idet det kommer ned i Glasset, Kulsyren heldes derpaa over i et andet Glas, hvori et brændende Lys slukkes, og man viser yderligere, at Lyset kan brænde i det tpmte Glas, men ikke i det andet. Desuden kan vises, at det dog ikke er alle brændende Stoffer, der slukkes i Kulsyre, idet de mest positive (alkaliske) Grundstoffer, som Kalium, Natrium, Magnium, kunne brænde deri ved at de tage Ilten fra (reducere) Kulsyren. En brændende Magniumtraad slukkes derfor ikke i et Glas Kulsyre, og leder man en sikke for stærk) Strpm af Kulsyre over et lille Stykke Kalium i et Kuglerpr, idet Kuglen samtidig opvarmes ved en Spirituslampe, afiltes Kulsyren ved Metallets Forbrænding, saa at dens Kulstof tildels bliver tilbage i Kuglen (tilligemed det dannede kulsure Kalis. Ved hpj Varme kan ogsaa Jern, Zink og Kulstof reducere Kulsyren til Kulilte (ligesom de kunne reducere Vandet, se S. 26), hvilket s. Ex. fler ved Kalkbrænding, men ved lavere Varme (s. Ex. Forbrænding as en Trcespaan i et Glas Kulsyre) kan det ikke ske, fordi Ilten er stærk bundet i Kulsyren. At Vandet optager 1 Maal Kulsyre, vises ved at fylde et Prpveglas halvt dermed over Vand, sætte Fingeren for og ryste Kulsyren med Vandet. Aabnes nu Glasset igjen under Vand, vil dette næsten fylde Glasset, hvis Kulsyren er saa ren, eller fri for atmosfcerifl Luft, at den næsten altsammen kan indsuges as Natronlud i et andet Prpveglas, hvorom man fyrst maa overbevise sig. Ktllsyren forbinder sig kun med stærke, men ikke med svage Baser, som Lerjord og Jerntveilte, og heller ikke med indifferente Stoffer, som Vand (S. 17), fordi den er en svag Syre. Fugtigt Lakmuspapir farves derfor kim svagt rødt i et Glas Kulsyre og bliver igjen blaat ved Tprring i