Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler
Forfatter: Chr. Feilberg
År: 1881
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 192
UDK: IB 546
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
farvelps Vcedfke, der allerede koger ved — 78° og kan blive
til et fast, sneagtigt Stof ved den Kulde (— 96"), der
frembringes af den flydende Kulsyres overordentlig stærke
Fordampning ved almindelig Temperatur i fri Luft. Den
faste Kulsyre derimod kan holde sig længe i Lnften og er
en saa slet Varmeleder, at dens Kalde ikke kan syles med
Haanden, Undtagen den berøres meget haardt, idet man da
foler en brændende Smerte og faar Saar deraf ligesom af
meget hede Stoffer.
Naar Kulsyren i et Udviklingsapparat strpmmer ud af Aflednings-
roret, som munder ud paa Bunden af et aabent Glas, fyldes dette
meget snart dermed, hvilket vises ved at nedsænke et Lys paa en om-
bpjet Jerntraad deri; det slukkes lige idet det kommer ned i Glasset,
Kulsyren heldes derpaa over i et andet Glas, hvori et brændende Lys
slukkes, og man viser yderligere, at Lyset kan brænde i det tpmte Glas,
men ikke i det andet. Desuden kan vises, at det dog ikke er alle
brændende Stoffer, der slukkes i Kulsyre, idet de mest positive (alkaliske)
Grundstoffer, som Kalium, Natrium, Magnium, kunne brænde deri ved
at de tage Ilten fra (reducere) Kulsyren. En brændende Magniumtraad
slukkes derfor ikke i et Glas Kulsyre, og leder man en sikke for stærk)
Strpm af Kulsyre over et lille Stykke Kalium i et Kuglerpr, idet
Kuglen samtidig opvarmes ved en Spirituslampe, afiltes Kulsyren ved
Metallets Forbrænding, saa at dens Kulstof tildels bliver tilbage i
Kuglen (tilligemed det dannede kulsure Kalis. Ved hpj Varme kan
ogsaa Jern, Zink og Kulstof reducere Kulsyren til Kulilte (ligesom de
kunne reducere Vandet, se S. 26), hvilket s. Ex. fler ved Kalkbrænding,
men ved lavere Varme (s. Ex. Forbrænding as en Trcespaan i et Glas
Kulsyre) kan det ikke ske, fordi Ilten er stærk bundet i Kulsyren. At
Vandet optager 1 Maal Kulsyre, vises ved at fylde et Prpveglas halvt
dermed over Vand, sætte Fingeren for og ryste Kulsyren med Vandet.
Aabnes nu Glasset igjen under Vand, vil dette næsten fylde Glasset,
hvis Kulsyren er saa ren, eller fri for atmosfcerifl Luft, at den næsten
altsammen kan indsuges as Natronlud i et andet Prpveglas, hvorom
man fyrst maa overbevise sig.
Ktllsyren forbinder sig kun med stærke, men ikke med
svage Baser, som Lerjord og Jerntveilte, og heller ikke med
indifferente Stoffer, som Vand (S. 17), fordi den er en
svag Syre. Fugtigt Lakmuspapir farves derfor kim svagt
rødt i et Glas Kulsyre og bliver igjen blaat ved Tprring i