Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

52 oplyser dens Kalk- og Jern- m. ft. Salte; en anden Del (ikke Kulsyre) indsuger Planternes Rødder umiddelbart af Jordvandet; og endelig ville de ikke indsilgede Stoffer, som holdes opløste ved Kulsyren, følge med Vandet til Dræn- rorene eller de vandførende Sandlag, saaledes som S. 30 omtalt. Knlilte (00). Kulilte er den giftige Luftart iden saakaldte Kuldamp, som ogsaa indeholder Gas og Os, men ingen virkelig Killdamp, der ikke kan dannes paa nogen bekjendt Maade. Den udvikler sig ved Ufuldstændig Forbrænding af Kulstof, f. Ex. as Glpder i Kakkelovne med slet Lufttræk, idet da Kulsyren, som dannes forneden ved Risten, stiger op igjennem de glpdende Kul og derved afiltes til Kulilte. Denne kan igjen brænde til Kulsyre foroven med den blaa Lne, man kan se imellem Kullene, men standses Lufttrækket (f. Ex. ved at Spjeldet lukkes) trænger den ud og forgifter Luften i Værelset Kulilte fremstilles ved at lede Kulsyre over glpdende Kul, eller ved ufuldstændig Forbrænding, f. Ex. i Fabriker, hvor den anvendes som Brændsel. I Kemien faas den lettest af Oxalsyre ((^O^-s-UD), et ufarvet fast organist Stof, som ved Opvarmning med Svovlsyre deler sig i Vand, Kulsyre og Kulilte; denne sidste kan antændes ved Mun- dingen af et Prøveglas, eller endnu bedre, efterat den medfølgende Kulsyre er tilbageholdt i et Glas med Natronlud, hvorigjennem Luft- arterne ledes fra en Kolbe. — Ved Kalkbrcending afiltes Kalkstenens Kulsyre ved Kul til Kulilte, som man ser brænde ud af Skorstenen, og ved Jernudsmeltning tjener den paa lignende Maade dannede Kul- ilte til at afilte Malmene til Jern. Kulilte har ingen Farve, Lugt eller Smag, er lettere end Kulsyren (Vægtfylde 0,97) og farligere at indaande end denne, da den forgifter Blodet (som Kulsyren ikke gjør), og baade er kvælende og hurtig bedøvende, saa at man umærke- lig bliver forgivet deraf, selv i vaagen Tilstand. Farligst er det at sove i Kuldamp, og man maa derfor især om Natten vel vogte sig for at lade Glober i Kakkelovne mangle Lufttræk, for at spare paa Varmen. Bedøvelsen