Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler
Forfatter: Chr. Feilberg
År: 1881
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 192
UDK: IB 546
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
ledes gjennem Natronlud eller Kalkvand, der tilbageholder indblandet
Kulsyre og Svovlsyrling, og opsamles over Vand paa sædvanlig Maade
i et Cylinderglas, hvori den kan antændes. Flammen afsætter Sod
paa et koldt Prpveglas, som holdes deri. For at faa Knaldluft fyldes
kun '/4 af Cylinderglasset med tung Kulbrinte og ^4 med Ilt fra en
Flaske, og Blandingen ontcendes, efterat Glasset er lukket, vendt om og
atter aabnct. Det samme kan gjores med '/is Kulbrinte og ^/>s at-
mosfærisk Luft, som er den exploderende Blanding, Gas kan danne med
Luften. Fyldes Glasset V3 med Kulbrinte og -/g med Klor (S. 94)
og Blandingen antændes, brænder kun Brinten til Klorbrinte, medens
Kulstoffet frigjpres som en sort Røgsky
Gas.
Gas kan fremstilles af alle brændbare organiske Sloffer,
som Knl, Tsrv, Træ, Fedt, Olie, Harpix 0. s. v-, nemlig
ved den Forkulning af disse Stoffer, som kaldes tyr De-
stillation, og hvorved der foruden de Side 43 nævnte
porøse Kul dannes en Mcengde flygtige Stoffer, som ved
almindelig Temperatur dels ere faste og flydende (Ammon-
salte. Tjære og andre organiske Stoffer) dels luftformige
(Uorganiske Stoffer), som tilsammen kaldes „Gas." Alle
disse flygtige Produkter af Destillationen have meget for-
skjelligt Indhold efter det anvendte Brcendmateriale, som i
Reglen er Stenkul, men disse kunne ogsaa give meget for-
skjellig Gas, idet kun de S. 45 omtalte biMminose Klll,
især Skiserkul (Parrotkul), give god og megen Gas. Da
Gassen bliver lysende af tunge Kulbrinter, skal den gjerne
indeholde saa meget deraf som mulig, men Indholdet over-
stiger dog i Reglen ikke 10—12 M. Størstedelen er der-
for let Kulbrinte, og dernæst Brint og Kulilte, hvortil
kommer Luftarter, som forringe Gassens Beskaffenhed og
derfor saamdt muligt bortskaffes (Kulsyre, Svovlforbindelser,
Kvælstof og Ilt). Disse Luftarter knnne dog ikke ganske
fjernes, og Gassen as Stenkul kommer derfor i Reglen til
at indeholde Svovl (navnlig Svovlkulstof) og lidt Kulsyre,
Kvælstof og Ilt, medens Gas af andre Stoffer, som bruges
dertil (Olie, Fedt, Harpix) ikke bliver svovlholdig og er
stærkere lysende, men dyrere end Kulgas.