Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

Forfatter: Chr. Feilberg

År: 1881

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 192

UDK: IB 546

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 201 Forrige Næste
55 ledes gjennem Natronlud eller Kalkvand, der tilbageholder indblandet Kulsyre og Svovlsyrling, og opsamles over Vand paa sædvanlig Maade i et Cylinderglas, hvori den kan antændes. Flammen afsætter Sod paa et koldt Prpveglas, som holdes deri. For at faa Knaldluft fyldes kun '/4 af Cylinderglasset med tung Kulbrinte og ^4 med Ilt fra en Flaske, og Blandingen ontcendes, efterat Glasset er lukket, vendt om og atter aabnct. Det samme kan gjores med '/is Kulbrinte og ^/>s at- mosfærisk Luft, som er den exploderende Blanding, Gas kan danne med Luften. Fyldes Glasset V3 med Kulbrinte og -/g med Klor (S. 94) og Blandingen antændes, brænder kun Brinten til Klorbrinte, medens Kulstoffet frigjpres som en sort Røgsky Gas. Gas kan fremstilles af alle brændbare organiske Sloffer, som Knl, Tsrv, Træ, Fedt, Olie, Harpix 0. s. v-, nemlig ved den Forkulning af disse Stoffer, som kaldes tyr De- stillation, og hvorved der foruden de Side 43 nævnte porøse Kul dannes en Mcengde flygtige Stoffer, som ved almindelig Temperatur dels ere faste og flydende (Ammon- salte. Tjære og andre organiske Stoffer) dels luftformige (Uorganiske Stoffer), som tilsammen kaldes „Gas." Alle disse flygtige Produkter af Destillationen have meget for- skjelligt Indhold efter det anvendte Brcendmateriale, som i Reglen er Stenkul, men disse kunne ogsaa give meget for- skjellig Gas, idet kun de S. 45 omtalte biMminose Klll, især Skiserkul (Parrotkul), give god og megen Gas. Da Gassen bliver lysende af tunge Kulbrinter, skal den gjerne indeholde saa meget deraf som mulig, men Indholdet over- stiger dog i Reglen ikke 10—12 M. Størstedelen er der- for let Kulbrinte, og dernæst Brint og Kulilte, hvortil kommer Luftarter, som forringe Gassens Beskaffenhed og derfor saamdt muligt bortskaffes (Kulsyre, Svovlforbindelser, Kvælstof og Ilt). Disse Luftarter knnne dog ikke ganske fjernes, og Gassen as Stenkul kommer derfor i Reglen til at indeholde Svovl (navnlig Svovlkulstof) og lidt Kulsyre, Kvælstof og Ilt, medens Gas af andre Stoffer, som bruges dertil (Olie, Fedt, Harpix) ikke bliver svovlholdig og er stærkere lysende, men dyrere end Kulgas.