Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

73 Svovl. 8 — 32. Forekomst. Svovl er et fra Oldtiden kjendt og meget Udbredt Grundstof, som i stprre Mængde forekommer ge- digent (o: i fri Tilstand) især ved Vulkaner, f. Ex. pna Sicilien og Island, hvor det findes baade rent i Krystaller og blandet med leragtige Stoffer, ligesom i de store Gibs- og Mergellag i Jorden. Det meste Svovl forekommer dog i bundet Tilstand, dels som Svovlmetaller, der kaldes Kis, Glans og Blende, s. Ex. Svovlkis (Svovljern, som bl. a. findes i Mergelen), Blyglans, Zinkblende o. s. v., dels som svovlsure Salte, f. Ex. Gibs, Kainit o. fl., der findes baade samlede i Lag og spredte i Jorden, hvor de tjene til Næring for Planterne, iscer Kaal, Kaalrabi, Naps, Senuop, Humle, Løg o. fl., som lagte og smage skarpt eller bittert af svovl- holdige flygtige Olier. Fra Planterne gaar Svovlet over i Dyrene som en Bestanddel af LEggehvidestofferne og findes i Kjyd, Uld, Horn, Haar o. s. v. Fremstilling. Det gedigne Svovl fra vulkanske Egne er sjeldent rent, og renses derfor ved at lade Svovlet smelte eller fordampe fra de Stoffer, hvormed det er blandet, idet man kan afskumme de lettere af disse Stoffer og helde det smeltede Svovl fra de tungere, eller opsamle og fortætte Svovldampene, som ved Destillation stille sig fra de ind- blandede Sloffer. Ved denne fyrste Rensning saas Raa- svovl, som endml ikke er ganske rent, og derfor igjen renses ved Destillation saaledes, at Dampene strax fortættes til fast Form (Sublimation, sml. Sne), nemlig ved at ledes fra en Jernretort ind i et muret Kammer, hvor de afsætte sig som et fint Pulver, Svovlblomster eller sublimeret Svovl, men kim saalcenge indtil der ved Dampenes For- tætning bliver saa varmt i Kammeret, at Svovlet smelter, idet da Sublimationen gaar over til almindelig Destillation, og det flydende Svovl tappes nd i Træformer og deri