Uorganisk Kemi 1881

89 At „fosforserende" Dyr og Dyrstoffer, f. Ex- St- Hansormen og raaden Fisk, kunne lyse i Mprke, skyldes formodentlig Fosforsyrling og Fosforbrinte, der ogsaa maa kunne dannes af Fosforet i begravede Lig (paa Kirkegaarde) og antænde sig over Jorden (Lygtemand). Arsen. ^8—75. Arsen eller Arsenik forekommer gedigent i Naturen som et metalagtigt Stof, men dog mest i Forbindelse med Svovl og Metaller, f. Ex. med Svovl og Jern som Arsenikkis, hvoraf Arsen fremstilles; med Svovl som det rvde Realgar, der bruges i Fyrværkeri, og det gule Allripigment, af hvilke faas smakke Malerfarver, som ogsaa fremstilles kun- stigt ved at smelte Svovl med hvid Arsenik (Rottekrudt), og ere gistige. Arsen er et graat, sprødt, metallignende Stof, med en Vægtfylde (5,8), der nærmer sig de tunge Metallers, og kan sammensmeltes (legeres) med disse, f. Cx. med Bly til Hagl, som derved blive haardere. Arsen alene fordamper ved Ophobning med stcerk Hvidlyglngt Uden først at smelte og Dampene ere meget giftige; men ved Antændelse bræn- der Arsenet med en hvid Ryg til hvid Arsenik eller Arsensyrling (^.s? 0b), et hvidt Pulver, som ikke har Lugt eller Smag, men ved at kastes paa Gløder, reduceres til Arsen og da lugter deraf (som Hvidlyg). Den er en vel bekjendt stcerk Gift, hvorimod Baser, der danne uop- lsselige arsensprlige Salte, f. Ex. Magnesia og Jerntveilte, bruges som Modgift. Arseniken (Arsensyrling) anvendes mest til KreatUrvask, nærmest fordi den dræber Utøjet, men den bruges ogsaa som Lægemiddel, idet den i ringe Mængde kan nydes uden at gjpre Skade. Legemet kan endog vænne sig til at indtage større og større Mængder deraf, hvorved det i Begyndelsen bliver varmt og livligt og faar et frisk Udseende, men senere dog bliver langsomt forgivet, da man kan blive forfalden til Arsenikspisning ligesom til Drik og