Uorganisk Kemi 1881

96 meget stor Mængde (S. 36), men over Kvægsølv eller paa Bilnden af en tyr Flaske, da den har stprre Vægtfylde (1,2) end Luften, men mindre end Klor. Ved stærkt Tryk kan den fortættes til Vcedske, og er hverken ildncerende som Klor eller brændbar som Brint. Den har ingen Farve, men en stcerk sur, angribende Lugt (den angriber og ud- tsrrer Luftrpret) og kjendes desuden paa, at den ryger i Luften, idet den forbinder sig med dennes Vanddampe til en hvid Taage. Tiltrækningen til Vand er saa stærk, at en Flaske fuld af Klorbrinte kan sUge Vandet op i sig med saa- dan Kraft, at Glasset kan knuses derved, naar det er tyndt. Vandet indsuger indtil 500 Maal Klorbrinte og faar da dennes Lagt, en stærk sur Smag og Reaktion paa det blaa Lakmuspapir, samt Navnet Saltsyre (Syre af Salt), fordi den fremstilles af Kogsalt (ligesom Salpetersyre af Salpeter). Stcerk Saltsyre, som er mættet med Klor- brinte, har en Vægtfylde af 1,2 og ryger i Lasten af samme Grand som Klorbrinte (sml. Salpetersyre). I ren Tilstand er den en farveløs, vandklar Vcedske, men Handels- syren, som bl. a. fremstilles som Biprodnkt ved Soda- fabrikationen af Kogsalt, er i Reglen farvet gul af Jern og organiske Stoffer, foruden at den kan indeholde Klor, Svovl og Arsen. Klorbrinten kan ikke uddrives af Saltsyre ved Kogning saaledes som Ammoniak, Kulsyre, Svovlsyrling, Svovlbrinte o. fl. Luftarter af Vandet. Saltsyren kan for- tyndes med Vand i alle Forhold. Ved Fremstillingen af Klorbrinte heldes en afkjplet Blanding af 5 Vcegtdele Svovlsyre og 1 Del Vand paa 3 Dele tprret Kogsalt i en lille Kolbe, som dcrpaa lukkes ved en Prop med Afledningsrpr, der fprer ned paa Bunden af en tpr Flaske og opvarmes svagt, indtil der ses hvid Taage ved Flaskens Munding, idet den da er fuld af Klor- brinte Man kan nu, ligesom ved Forsøget med Ammoniak (S. 69) enten lukke Flasken med Fingeren og aabne den igjen i omvendt Stil- ling under Vand, der da styrter ind med stor Kraft, eller lukke Flasken ved en Prop med NM, der holdes ned i Vand, farvet blaat med Lak- mus, hvilket da fyrst langsomt suges op i RMet og endelig sprpjter