Vore Flyvere
Afred Nervø

verne paa Prøve. Han er kommen sejlende tilbage i den samme Højde, han er, for at tage det populære Hjemmemaal oppe i to-tre Gange Rundetaarns Højde, og der afbryder han pludselig Tændingen, Motor og Skruer standser øjeblikkelig, det hele er i Staa i et Nu. Det giver et Gisp i Tilskuerne, er dette her frivilligt, eller er det en af Tilfældets Nederdrægtigheder. Skal vi nu, ligesom vi har staaet og følt os paa den ukuelige Menneskeheds Vegne have den Tort, at han dratter ned lige for Næsen af os og brækker Halsen? Aa nej, det er kun Amerikanerens Maade at spøge paa, han sidder og tager sig et godt Grin ad Forskrækkelsen rundt om- kring, mens han ganske langsomt svæver nedefter som en Fugl, der staar paa Vingerne. Og da han er nogle faa Alen fra Jorden, vipper han igen Højderoret, og „Dyret" stopper op i Farten, stejler bogstaveligt og sætter sig blidt paa Gumpen i Sandet; det er at se til fuldstændig, som naar en Gaas vander med Agterpartiet, inden den er i Ro paa Vandoverfladen. Man kan se Flyvemaskinens Spor i det bløde Sand. De tynde Slædemeder, som man kunde brække over Knæet, saa spinkle er de, har ridset to Streger, der er en 3-4 Alen. Det er det hele. Færdig! Det er blevet omtrent mørkt nu, altsaa maa der stoppes for i Dag. Der bliver klodset et Par Hjul under, og en Bil trækker Flyvemaskinen over til Hangaren. Wright, der har faaet de Begejstrede fra Haanden, tager stadig fat med og vaager over, at Apparatet behandles som det skal. Det lykkes mig dog at faa fat i ham et Øjeblik, og rent ud sagt, dette her vil jeg Pokkers gerne prøve. Om han vil tage mig med som Passager. Jo, det har han aldeles ikke noget imod, men Wright er en forsigtig Mand, han tør ikke love mig noget i disse Dage. Han maa, naar Vejret er gunstigt, benytte Lejligheden til at sætte ny Tidsrekord for Michelin-Præmien. Den Aviatiker, der ved Aarets Udgang har Rekorden, faar 20,000 Francs. Og Farmann og de andre Franskmænd har jo travlt nu de sidste Dage i Aaret. Saa han maa passe lidt paa. Hvilket han for Resten gjorde ved et Par Dage efter at flyve 100 Kilometer paa to Timer og i indtil 100 Fods Højde uden nogen Mellemlanding. Men jeg faar altsaa trøste mig med den Besked foreløbig og lover saa at komme igen i Januar eller Februar. Wright smiler: Saa kan han sikkert opfylde mit beskedne Ønske. Good bye! Men medens jeg kører gennem Mørket ind til Le Mans, tænker jeg paa, om vi ogsaa denne Gang skal komme ligesaa meget bagefter derhjemme, som vi gjorde sidst. Sidst var med Bilerne. I den danske Rigsdag omtales de endnu med forsigtig Tagen Afstand som Fremtidens Køretøjer. Imens sælger Frankrig alene til Ud- landet for 150 Millioner Francs om Aaret af dem. For et Aar s:den kunde man endnu ikke flyve 1 Kilometer, nu flyver man 100 og gaar derefter ned i 5 Minutter for at fylde Benzin paa og flyver endnu hundrede. Der er ingen Grænse mere. Om et Aar — ikke ti, men et eneste — er der i Hundredvis af Aeroplaner i Brug i Frankrig. Den franske Stat bevilger Penge til Understøttelse af Aviatikerne, Paris bevilger Penge, Provinsbyerne og private Rigfolk kappes om at udsætte Præmier for nye Præstationer. Alene i Smaapræmier paa 1000 Francs Stykket er der et halvt Hundrede. 1000 Francs til den første Dame, der selv styrer en Flyvemaskine en Kilo- meter. 1000 Francs til den første franske Officer, der flyver en Kilometer med en Maskine, der tilhører ham selv, 1000 Francs til den første Aviatiker, der starter fra en Landevej med Træer, osv. Og der er Præmier paa 2, 5, 10, 20 og 50,000 Francs. Dertil kommer saa Løbene. Den franske Bil-Klub har taget sig af Sagen og udsætter 200,000 Francs i Præmier ved en Kapflyvning i igog, Aéro-Klubben udsætter 100,000 Francs ved en, de store Badesteder kappes om at afholde Flyvemaskin-Konkurrencer. I Monte Carlo er der 100,000 Francs at vinde, i Spa bliver der en lignende Sum osv. Det er Alvor nu! Og Fabrikerne arbejder for fuld Kraft. Det franske Syn- dikat, der har købt Brødrene Wrights Patenter, bygger 50 Maskiner. De er til Salg for ca. 15,000 Kr. Stykket, men man skal vist skynde sig, hvis man vil have nogle af dem. Og kan det tænkes, at der er en eneste Mand i Danmark, der sørgede for at komme med her? Eller er det Naturens Lov, at en Dansker, der vil anvende 15,000 Kr. for ham nogenlunde overflødige Kroner, uvægerligt køber et Ridderkors for dem eller sætter dem i en af „Bevægelserne", Forsvars- eller Smudspresse, eller en anden med udpræget national Patos------- De første Forsøg paa at faa en Flyvemaskine til Danmark. I Foraaret igog begyndte Nervø at interessere en Kres af Venner for Anskaffelsen af en Flyvemaskine til Dan- mark. Det viste sig at være meget vanskeligt, da Fabri- kationen dengang endnu var paa Begynderstadiet. Nervø saa’, at der godt kunde gaa lang Tid, inden det lykkedes SkibsrhederJJohnsen tilvenstre og Nervø. Et Hvil under Bilturen, - 9 -