Vore Flyvere
Afred Nervø
Forfatter: Jens Ervø
År: 1910
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 16
UDK: 629.130 Gl. Sm.
DOI: 10.48563/dtu-0000059
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ham at faa sin egen Maskine, og han indledede derfor Underhandlinger med det franske
Wrightsyndikat om at sende en Flyver herop.
I Haag traf han sammen med Selskabets Direktør, Clemenceau, en Søn af den tidligere
Ministerpræsident, samt Aviatikeren Lefébvre, der senere slog sig ihjel i Juvissy. Nervø over-
værede under dette Møde i Haag Lefébvres Forsøg med den eneste Maskine, som Wright-
Syndikatet dengang ejede, og det lykkedes ham at slutte Kontrakt om en Flyvning i Dan-
mark. Syndikatet brød imidlertid i sidste Øjeblik Kontrakten og sendte Maskinen til den
store Reimsuge i Stedet.
. Mens Nervø var i Haag, sendte Latham sin Maskine til Calais, og Nervø
Kanalflyvningen. . , , , , , . .. , , , ,, ,
rejste da straks hertil for som Korrespondent at overvære Kanal-
flyvningerne. Han opholdt sig i Calais en Uges Tid og gjorde Lathams Bekendtskab. Paa
Under Flyveugen i Frankfurt.
Hjemvejen drog han til Frank-
furt, hvor den første, inter-
nationale Luftskibsfartsudstil-
ling „Ila" netop var bleven
aabnet.
Billøbet Harparanda- Lige Hjem-
Stockhoim. kommen fra
Frankfurt rejste han med den
kendte Bilist, Grosserer Gu-
stan M. Salomonsen, den
senere Flyvesportmæcén, til
Sverig for at deltage i Bil-
løbet Harparanda-Stockholm.
Efter nogle Dages Ophold i
Sverigs nordligste By, hvor
Solen skinnede hele Døgnet,
startedes det interessante Løb,
der paa sin 200 Mil lange
Strækning førte ned langs Kysten gennem Sverigs smukkeste og ejendommeligste Egne.
Vejene var slette for Bilkørsel, saa det var en meget anstrengende Tur. Der var mange
Terrænvanskeligheder som Færgning over Elve og Kørsel gennem Granskove og bakket
Højland, men Rejsen vandt i Interesse derved, at den førte gennem Land, hvor Biler hidtil
var ukendte. I August 1909 deltog Nervø i de to store Billøb herhjemme, Fyen rundt og Jyllands-
løbet, og hermed slutter foreløbig hans Løbebane som Bilist, — kort Tid efter blev han Aviatiker.
Reimsu en Faa Dage efter Jyllandsløbet reiste han Frankrig for at overvære den første
store Flyveuge, den berømte Uge i Reims, hvor man for første Gang havde
Lejlighed til at se over 30 Aeroplaner af alle Systemer i Brug samtidig, og hvor Verdens-
rekorden i 3 Dage forbedredes gennem Lathams, Farmans og Paulhans glimrende Flyvninger.
Nervøs første Flyvemaskine købes. Under °Pholdet i Reims, hvor ogsaa en Mængde flyveinter-
esserede Danske var tilstede, købte Nervø med Støtte fra
10 -