Forslag til en Forbedret Vandforsyning og Gadeskylning for Kjøbenhavn
En bearbejdet oversættelse og original afhandling
Forfatter: F.C. Kabell
År: 1844
Forlag: Industriforeningen
Sted: Oldesloe
Sider: 64
DOI: 10.48563/dtu-0000194
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
Vandledninger, der fra Vandhævningsanstalten trække sig hen
under Jorden, og forgrene sig over hele Staden. Blyrsrene
finde derimod t Forbindelse med mindre Zernror deres Anven-
delse til Forsyning af Husene, hvis Tilledninger gaae til Hoire
og Venstre fra de store Ledningsrsr.
De enkelte Norstykker forbindes med hverandre ved Muf-
feler, der tættes enten med Blye eller, som man allerede længe
har gjort i Prag og i den nyere Tid med Held har indført
i Vien og London, ved Trækiler. Disse Kiler beftaae af
udludet Fyrretræe, og udfylde Rummet imellem Muffe og Ror
som Staverne af et Kar. Ved den Biberske Vandledning i
Hamborg inddrives forft en Strimmel Blye, dernæst opvun-
det tjæret Tougvcerk, og tilsidst Blystrimler. Denne Tætning
er let og hurtig at udfore, holder sig meget godt og tilsteder
formedelft sin Elafticitet den ved Varme og Kulde frembragte
Udvidelse og Sammentrækning af Rorene
De omhyggeligste Forsøg have lært, at hverken ved de
ftobte Iemror eller ved Blyrorene noget Spor af Oxidation
finder Sted, naar de forblive fyldte med Vand; Vandet faaer
altsaa af dem ingen skadelige Bestanddele, ja Smagen, der i
Begyndelsen forandres noget, bliver snart igjen god. Derfor
have London og Paris intet andet Drikkevand end saadant,
som tilføres dem igjennem Jern- og Blyror.
De under Brolægningen nedlagte Ror maae lægges saa
dybt, at Frosten ikke naaer dem, og desuden maa Vandet om
Vinteren ved passende Aflob holdes i bestandig Strømning, hvor-
ved Faren for at tilfryse meget formindskes. Rorene, hvorved Hu-
sene forsorges, gaae under Jorden ind i Kjcelderen, og dernæst
langsmed Skorstenene i Veiret, hvorved de aldeles beskyttes
imod Frosten.
Tilforn holdt man det for nødvendigt, at lægge Rorene
saaledes, at man let kunde komme til at reparere dem; ogsaa
herover har Erfaringen viist, at utætte Steder snart blwe synlige