Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

84 STIFTERE OG TILBLIVELSE Bredden og Vidtløftigheden i hans Poesi gaar igen i hans Breve, baade de latinske og danske. Som Datidens andre lærde Mænd var han en flittig Brevskriver og vedligeholdt paa det omhyggeligste Brevvekslingen med sine Velyndere, bl. a. Statholderen i Norge, den for sine litterære Interesser bekendte Chr. Rantzau. Hvert Aar ved Nytaarstid, ved Høj- tider og Familiefester sendte Londemann ham svulmende latinske Epistler og Carmina1). Over for de højest stillede i Rangen var han overhovedet en servil og paapasselig Klient, der nøje agtede paa, naar de forfremmedes, blev blaa Riddere eller deslige, for straks at kunne gøre sin Opvartning med en underdanig Lykønsk- ning. Gennem A. G. Moltke, »selv saa stort et Embeds, Dyds og Fromheds Smykke«, sendte han jævnlig Gratulationsdigte til Kongehusets Medlemmer, og naar han havde en Begun- stigelse at takke for, hvilket i de senere Aar ikke gik saa sjældent paa, sendte han ham »en ganske Million af de inderligste og fuldkomneste Taksigelser, som gives kan i Ver- den«. Fra det Øjeblik, Moltke havde skaffet ham den længe attraaede Biskopstitel, ansaa han ham ikke alene »som min eneste og næst Gud tryggeste Patron, men endogsaa som en trofast Fader, til hvis Skød og Naade jeg for mig og mit Hus tager min Tilflugt«2). Heller ikke de andre i Datiden højest stillede og indflydelsesrige Personligheder undgik hans Gratulations- og Nytaarsbreve, om han blot havde mindste Kendskab til dem. Og han var tillige en praktisk Mand. Fik han ikke Tid til at koncipere nye — det var en om- stændelig Sag, da de skulde være sindrige baade i Form og Udtryk — saa tyede han til de gamle Formularer, men sørgede for, at ikke det samme Brev gik til den, der havde faaet det før, men at Gehejmeraad Holstein i 1744 fik det, Marskal Gram havde faaet i 1739, o. s. v.3). Blandt Universitetskollegerne vedligeholdt han navnlig For-