Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik
Forfatter: Eiler Nystrøm
År: 1925
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 548
UDK: 016.27(481 + 489) Hie
Udgivet Paa Direktionens Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
STIFTERE OG TILBLIVELSE
Bredden og Vidtløftigheden i hans Poesi gaar igen i hans
Breve, baade de latinske og danske. Som Datidens andre
lærde Mænd var han en flittig Brevskriver og vedligeholdt
paa det omhyggeligste Brevvekslingen med sine Velyndere,
bl. a. Statholderen i Norge, den for sine litterære Interesser
bekendte Chr. Rantzau. Hvert Aar ved Nytaarstid, ved Høj-
tider og Familiefester sendte Londemann ham svulmende
latinske Epistler og Carmina1).
Over for de højest stillede i Rangen var han overhovedet
en servil og paapasselig Klient, der nøje agtede paa, naar
de forfremmedes, blev blaa Riddere eller deslige, for straks
at kunne gøre sin Opvartning med en underdanig Lykønsk-
ning. Gennem A. G. Moltke, »selv saa stort et Embeds, Dyds
og Fromheds Smykke«, sendte han jævnlig Gratulationsdigte
til Kongehusets Medlemmer, og naar han havde en Begun-
stigelse at takke for, hvilket i de senere Aar ikke gik saa
sjældent paa, sendte han ham »en ganske Million af de
inderligste og fuldkomneste Taksigelser, som gives kan i Ver-
den«. Fra det Øjeblik, Moltke havde skaffet ham den længe
attraaede Biskopstitel, ansaa han ham ikke alene »som min
eneste og næst Gud tryggeste Patron, men endogsaa som
en trofast Fader, til hvis Skød og Naade jeg for mig og
mit Hus tager min Tilflugt«2). Heller ikke de andre i Datiden
højest stillede og indflydelsesrige Personligheder undgik hans
Gratulations- og Nytaarsbreve, om han blot havde mindste
Kendskab til dem. Og han var tillige en praktisk Mand.
Fik han ikke Tid til at koncipere nye — det var en om-
stændelig Sag, da de skulde være sindrige baade i Form
og Udtryk — saa tyede han til de gamle Formularer, men
sørgede for, at ikke det samme Brev gik til den, der havde
faaet det før, men at Gehejmeraad Holstein i 1744 fik det,
Marskal Gram havde faaet i 1739, o. s. v.3).
Blandt Universitetskollegerne vedligeholdt han navnlig For-