Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

86 STIFTERE OG TILBLIVELSE nen i Plauti Komedie »Aulularia«, Forbilledet for Moliéres L’Avare. Haardt var det maaske at kalde en Præst for en anden Harpagon, men noget om det var der. Enkelte Træk i det foregaaende peger i den Retning, andre nedenfor endnu mere. Den Omstændighed, at hans Formue i udstrakt Grad kom Eftertiden til Gode, kaster dog et forsonende Skær over hans Pengekærhed. I de tyve Aar, han levede i Jylland, havde han lagt saa meget op, at han kunde tilbyde Rostgaard at købe et Jorde- gods i Medgift til den Kone, han søgte. Breve fra en senere Tid lader ane, at han ikke blot forstod at styre Gods og Bønder med haard Haand, men ogsaa havde Kendskab til den indbringende Studehandel, og at hans Stilling som Præst ikke hindrede ham i at bedømme en fordelagtig Chance med koldt Overlæg. Herremand blev han i 1730, da han satte Major Iver Sehested ud af Nøragergaard, en af Sehested- ernes gamle Besiddelser, som en Tid lang havde været ude af Slægtens Eje, men omsider var generhvervet af Majoren. Londemann havde Forskrivninger i Gaarden paa ca. 8000 Rdr., og da Renterne udeblev, tog han Landstingsdom over Ejeren, satte Gaarden til Auktion og købte den selv for 10000 Rdr. — en billig Penge for en Ejendom paa op imod 500 Tdr. Hartkorn i Hovedgaardstakst, Tiender og Bønder- gods1). Sehested havde efter Niels Benzons Død giftet sig med hans Enke og en Overgang ejet Havnø; han havde saaledes været Londemanns Herskab, mens denne endnu kun var Landsby præst, og havde hørt til den Kreds af Herremænd og Storbønder, som Londemann færdedes i. Nu søgte han Trøst i et Landsdommerembede, flyttede til Viborg og blev Justitsraad2), men havde efter Tvangssalget af Nøragergaard stadig et godt Øje til sin gamle Præst. Om- kring 1740 kom det til en langvarig Proces imellem dem. Sehested rettede den Beskyldning mod Londemann, at han