Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 89 Lowson heller ikke glemme det Bly, som Londemann 1735 lod nedtage af Tisted Kirkes Tag og hænge Sten op i Ste- det. Fra den Kant var der ingen Medynk at vente. Sekvestrationens Fuldbyrdelse tilfaldt den stedlige Øvrig- hed, og derved fik Herredsfogden, den af sine historiske Arbejder bekendte Christen Testrup, med Sagen at gøre, og han aabenbarede et forstaaende Kendskab til Londemann. Testrup selv havde været baade Sømand og Studehandler foruden meget andet, saa han var selv en forfaren Mand i mange Dele. Han var klar over, at man ikke skulde gøre saa store Anstalter — han var forberedt paa, at »Luurham« (som han respektløst kaldte den højtstaaende Prælat) nok snart skulde faa »denne Handel igen omgjort«. »Jeg tænker vel ellers,« skriver han til Biskoppen, »at i Fald Londemann faar Forlov at aktionere sine Angivere, skal han vel ej spare at faa disse Angivelser kast over Ende og anderledes bevist, da Sagen kan faa et forkert Udfald nok«. I det hele maa man »se sig nøje for med denne vanskelige Broder, man har for sig«. »Man har fornøden«, siger han i et andet Brev, »at have saa mange Øjne som Argos, thi vi kender Man- dens Naturel, som uimodsigelig vel er karrig, mens ikke paa Processer. . . . Jeg kan desuden forsikre, at det er jammer- lig at have med samme Gods at bestille, thi største Delen er lige som hans Kirker i miserabel Tilstand«. Testrup fik Ret, »Handelen« blev hurtig omgjort. Fem Uger efter at det kgl. Brev om Sequestrationen var udgaaet (10. Oktbr. 1738) kom der Ordre om dens Ophævelse (14. Novbr.). Sønnen havde paa egne og Søskendes Vegne — næppe uden et Vink fra Faderen — skyndsomst taget Affære. Han havde rettet et Bønskrift til Kongen, hvori han hævdede, at deres Fader ikke var »ganske og aldeles skyldig« i Kirkernes slette Tilstand, thi de havde været daarlige før hans Tid, men han lovede, at Kongen aldrig mere skulde høre sligt om deres