Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 91 des ene Søster var gift med en Oberstløjtnant (Hoff), den anden med en Kaptajn (Ducher), hun vilde da virkelig ikke være ringere end dem? Det vilde hun nu nok, men hendes Fader sagde nej, indtil den unge Mand nogle Aar efter kunde møde med et Kaptajnspatent — saa fik Parret hans Velsig- nelse og en Brudegave paa 100 Rdr. som hans Bidrag til det nystiftede Hjem1). Londemanns Forhold til Sønnen, Hans Christopher, er end mere karakteristisk. Af dennes Ansættelse som Fændrik i den franske Hær tog Londemann Anledning til at sende saa højt- staaende Folk som Hertugen af Maine og den berømte Kar- dinal Fleury saare indsmigrende Breve2), men over for ham selv viste han sig saa haard, »at han maaske vilde komme til at angre derpaa gennem hele sit Liv«3). Det er en Ud- talelse af den danske Udsending i Haag, Niels Griis, til hvem Sønnen under et Ophold i Holland henvendte sig om Hjælp; men hvori denne Haardhed bestod, fortælles ikke. Efter at den unge Londemann under Sagen om de misrøgtede Kir- ker var optraadt som den frelsende Engel og efter Købet af Nøragergaard havde bosat sig i Jylland, stod han indtil Fa- derens Død i en uafbrudt og omfattende Brevveksling med ham. Den gamle Londemann havde stadig økonomiske In- teresser i Jylland, han ejede fremdeles Gaarden Ømark, vel ikke en Hovedgaard, men en betydelig Ejendom tæt ved Nøragergaard, og gæstede af og til, med Aars Mellemrum, de kendte Steder, naar han kunde slippe ned fra Norge. Paa Ømark blev Skødet paa Nøragergaard undertegnet, og her bosatte Sønnen sig, medens Nøragergaard bortforpag- tedes. Nogle Aar efter vilde den unge Londemann købe sig et Kompagni — han var nu fransk Kaptajn, men endnu kun dansk Løjtnant — og bad Faderen laane sig Penge eller stille Kaution. Londemann lod som han var villig, men forlangte,