Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

92 STIFTERE OG TILBLIVELSE at deres hele Mellemværende saa først skulde gøres op1). At han dermed forstod, at det skulde gøres op til Bunds, viser et Brev af 30. Juni 1744, som i al sin smaalige Nøjeregnen er en sand Harpagon værdig. For at alting kan være »rent og klart« imellem dem, forlanger han en »ganske akkurat Op- skrift paa alle de Ting og Bohave af Sølv, Kobber, Tin, Lin- ned, Sengeklæder, mine uopsatte Kakkelovne, som komme fra København, kortelig, alt hvad det nævnes kan, levende og dødt, som jeg efterlod paa Ømark til din Brug og Tjene- ste, da jeg den 24. Septbr. 1741 rejste derfra til Norge. Glem ikke enten lidet eller stort i alle Husene, inde og ude, at du gaar hver Stue, Kammer og Værelse igennem, hvad der var paa hvert Sted, saa og i Gaarden, Heste, Fæ, Vogne og Behør, med et Ord, aldeles intet at forgætte; thi jeg vil se, om din Opskrift kommer over ens med min, som jeg med egen Haand har optegnet. Sengeklæderne maa du op- føre af hvad Garn og Farve med Mærke af Navn, Nummer og Aarstal, saa og Linned saaledes, om der er Navn og Mærker paa«. Det skal han skrive op paa Postpapir, meget tæt paa to Kvartblade, »og saa bruger du kuns et Kvart- blad til Brevet, saasom de ere uforskammede med at føre Breve op paa Posthuset«2). At Sønnen følte sig krænket over, at hans egen Fader vilde gøre ham rent ulykkelig ved saa- ledes at regne med ham »paa det alleryderste og nøjeste«, var kun forstaaeligt, men samtidig forstummede al Tale om Laan til Kompagnikøb. Den gamle Konsistorialraad aandede lettet op og sendte ham et Brev med kærlige Forklaringer3). For Resten saa han gerne, at Sønnen blev ved Gaarden og samlede sin Opmærksomhed om Jordegodsets Drift. Sønnen vilde paa sin Side gerne skabe sig en Position. Han vilde ikke vedblivende sidde paa Ømark, men drage ind paa Nør- agergaard, han skaffede sig Titel af Major (1. Febr. 1747), han vilde være paa Højde med Egnens andre Herremænd.