Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

124 STIFTERE OG TILBLIVELSE i Systemet, i den eensidige Tilsnigelse af Magten, som det indebar. Det er lidt vanskeligt at faa klart Overskue over, hvem der var Statsministre og hvem der sad i Gehejmestatsraa- det under det Guldbergske Styre, men det er for saa vidt ogsaa mindre vigtigt, da Statsraadets Myndighed i Aarene 1780-84 mindskedes med rivende Hast. Bernstorff var ved sin Afgang Medlem af Statsraadet, Rosencrone blev det ikke ved sin Tiltræden; han blev Minister for det udenlandske Departement (4.Decbr. 1780) med Forpligtelse til at »bivaane« Statsraadet under de udenrigske Sager — men ikke andre — og fik samtidig Gehejmeraadstitlen. I Statsraadet sad paa det Tidspunkt kun den gamle Otto Thott, Schack-Rathlou, General Eickstedt og Arveprinsen; end ikke Guldberg var Medlem. Rimeligvis har denne Ordning givet Guldberg større Handlefrihed, han var ikke saa stærkt bundet af Statsraa- det, naar han selv stod uden for. Knap to Aar efter op- højedes Rosencrone til Statsminister (4. Septbr. 1782), men havde stadig kun delvis Sæde i Gehejmestatsraadet. I nogle Optegnelser om sin Karriere, han har efterladt sig1), hævder han, at han »frabad« sig den med Statsminister-Værdigheden forbundne Rang og tillige Forpligtelsen til at bivaane Stats- raadet i indenlandske Sager; men om hans Udsagn dækker Forholdet, om det virkelig var frivilligt og efter eget Ønske han tog disse Forbehold, er vanskeligt at svare paa. Urime- ligt er det dog ikke, at han i Forstaaelsen af sin Begræns- ning ogsaa ønskede at begrænse sin Myndighed. Han var maaske nok ærgerrig, men ikke uden Klogskab. At han snart efter blev Medlem af Skatkammeret (30. Oktbr. 1782) og næste Aar af Overbankdirektionen (27. Aug. 1783)2) betød næppe, at han fik, eller ønskede at faa, nogen særlig Ind- flydelse paa det indre Styre — det var nærmest hvad man i vore Dage kalder »Ben«. At han ophøjedes i Grevestanden