Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 125 (O.Decbr. 1783) forandrede naturligvis heller ikke hans Magt- stilling1). Først otte Dage før sin Afsked fik han Rang med de øvrige Statsministre og normalt Sæde i Statsraadet. Det skete ved et af Arveprinsen udfærdiget og af Kongen underskrevet Reskript af 6. April 1784, hvori det tilkendegaves ham, »at Vi gerne ser, at Du herefter bivaaner Statsraadets Forsam- linger, naar Dine Forretninger det tillader, især naar Sager forekomme, som røre Dit Departement og Vore Penge- Sager«2). Og samme Dag indtraadte Guldberg. Rosencrones Virksomhed som Udenrigsminister bragte hverken Sejre eller Nederlag af afgørende Betydning. Orien- teringen mod Rusland, der i den ydre Politik var Guldbergs Kongstanke, og det Punkt, hvori hans Syn paa Forholdene stærkest afveg fra Bernstorffs, viste sig foreløbig heldbrin- gende, idet Gustav Ill's planlagte Angreb paa Danmark 1783 derved forhindredes. Ellers var det navnlig handelspolitiske Forhold, Rosencrone fik med at gøre. En Handelstraktat med Rusland afsluttedes 17823), og den tilspidsede Situation under Frihedskrigen og den væbnede Neutralitet, som i saa høj Grad berørte Danmarks Søhandel, gav iøvrigt Udenrigs- ministeren fuldt op at gøre. De løbende daglige Forretninger krævede hans hele Arbejdskraft. »Sandheden byder at sige«, hedder det i et Mindeskrift over ham, rimeligvis forfattet af Lavrids Engelstoft4), »at Greven selv dikterede alle sine De- pecher, at hans Arbejdsomhed var utrættelig og at han ofte under Embedsforretninger tilbragte vaagne Nætter, for at den kommende Dag ikke skulde finde noget Arbejde ufuld- ført. Den største Orden og Nøjagtighed herskede i hans offentlige som i hans private Liv; derfor kunde han Dagen efter at være fratraadt sine Embeder aflevere alt i den mest fuldendte Stand«. I Forholdet til de fremmede Gesandter kunde han have Vanskelighed ved at hævde sig — han besad ikke den Myn-