Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik
Forfatter: Eiler Nystrøm
År: 1925
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 548
UDK: 016.27(481 + 489) Hie
Udgivet Paa Direktionens Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158
STIFTERE OG TILBLIVELSE
paa ethvert yderligere Krav paa Ægtefællernes Efterladen-
skab.
Det varede en lang Række Aar inden disse Bestemmelser
fik praktisk Betydning. Grevinde Rosencrone opnaaede en
Alder af seks og firsindstyve Aar. Ved hendes Død 3. Septbr.
1838 udgjorde den samlede Formue ca. 377000 Rbdr., der-
under indbefattet de Beløb, der indkom ved Auktion over
hendes to faste Ejendomme, Sølv og Løsøre. I Foraaret
1839 udsendte de to Testamentseksekutorer, Engelstoft og
Generalfiskal F. W. Treschow — Adam Müller og hans Efter-
mand, Biskop Peter Erasmus Müller, var begge døde — en
trykt »Efterretning« om den Hielmstierne - Rosencroneske
Stiftelses Formaal og Virkemaade, og ved Skiftets Afslut-
ning 6. Juli 1840 konstitueredes den1). Men der gik endnu mere
end tyve Aar, inden Kapitalen havde naaet den fastsatte
Størrelse og Stiftelsen kunde begynde at virke. Engelstoft,
som mere end nogen anden havde bidraget til at give den
sit videnskabelige Særpræg, var død for flere Aar siden, da
det ved kgl. Resolution af 6. Febr. 1862 fastsloges, at de fun-
datsmæssige Betingelser var til Stede, og at Stiftelsen kunde
træde i Virksomhed fra og med Begyndelsen af det inde-
værende Aar.
De stipulerede 25000 Rbdr. var forlængst opsamlet og til-
budt de norske Autoriteter, som imidlertid havde nægtet at
modtage dem og at give det forlangte Afkald. Sagen var
da foreløbig stillet i Bero, men da Stiftelsen traadte ud i
Livet, satte Direktionen en bestemt Frist for Summens Mod-
tagelse2). Man var stadig fra norsk Side utilbøjelig til at gaa
ind paa et Kompromis og forlangte at lodtage i Stiftelsen
efter den ældre Fundats. Sagen bragtes for Domstolene
af det akademiske Kollegium i Kristiania, og den danske
Højesteret gav ved Dom af 5. Maj 1865 det norske Univer-
sitet delvis Medhold ud fra den Betragtning, at Grevinde