ForsideBøgerDen Grevelige Hielmstiern…Et Historisk Tilbageblik

Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

Forfatter: Eiler Nystrøm

År: 1925

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 548

UDK: 016.27(481 + 489) Hie

Udgivet Paa Direktionens Foranstaltning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 570 Forrige Næste
158 STIFTERE OG TILBLIVELSE paa ethvert yderligere Krav paa Ægtefællernes Efterladen- skab. Det varede en lang Række Aar inden disse Bestemmelser fik praktisk Betydning. Grevinde Rosencrone opnaaede en Alder af seks og firsindstyve Aar. Ved hendes Død 3. Septbr. 1838 udgjorde den samlede Formue ca. 377000 Rbdr., der- under indbefattet de Beløb, der indkom ved Auktion over hendes to faste Ejendomme, Sølv og Løsøre. I Foraaret 1839 udsendte de to Testamentseksekutorer, Engelstoft og Generalfiskal F. W. Treschow — Adam Müller og hans Efter- mand, Biskop Peter Erasmus Müller, var begge døde — en trykt »Efterretning« om den Hielmstierne - Rosencroneske Stiftelses Formaal og Virkemaade, og ved Skiftets Afslut- ning 6. Juli 1840 konstitueredes den1). Men der gik endnu mere end tyve Aar, inden Kapitalen havde naaet den fastsatte Størrelse og Stiftelsen kunde begynde at virke. Engelstoft, som mere end nogen anden havde bidraget til at give den sit videnskabelige Særpræg, var død for flere Aar siden, da det ved kgl. Resolution af 6. Febr. 1862 fastsloges, at de fun- datsmæssige Betingelser var til Stede, og at Stiftelsen kunde træde i Virksomhed fra og med Begyndelsen af det inde- værende Aar. De stipulerede 25000 Rbdr. var forlængst opsamlet og til- budt de norske Autoriteter, som imidlertid havde nægtet at modtage dem og at give det forlangte Afkald. Sagen var da foreløbig stillet i Bero, men da Stiftelsen traadte ud i Livet, satte Direktionen en bestemt Frist for Summens Mod- tagelse2). Man var stadig fra norsk Side utilbøjelig til at gaa ind paa et Kompromis og forlangte at lodtage i Stiftelsen efter den ældre Fundats. Sagen bragtes for Domstolene af det akademiske Kollegium i Kristiania, og den danske Højesteret gav ved Dom af 5. Maj 1865 det norske Univer- sitet delvis Medhold ud fra den Betragtning, at Grevinde