Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 159 Rosencrone kun for sin egen Særformues Vedkommende, men ikke for sin afdøde Mands, havde haft Beføjelse til at foretage de skete Ændringer. Ved kgl. Resolution af 23. Oktbr. s. A. bestemtes, at Dommen skulde tages til Følge ogsaa for Bergens Stift og Videnskabsselskabet i Trondhjem som Lod- tagere i den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, dog ikke i de Kapitaler, der hidrørte fra Grevindens Særformue, som derfor fikseredes til et Beløb af 119148 Rdr. ved Begyndel- sen af Stiftelsens første Virkeaar. Og efter Fundatsen skulde de norske Autoriteter aarlig tilstille Direktionen en Beret- ning om Bidragenes Anvendelse. Elleve Aar efter blev nor- ske Undersaatter ved Højesteretsdom af 26. Oktbr. 1876 kendt berettigede til ogsaa at faa Del i de Understøttelser og Præ- mier, som i den ældre Fundats var fastsatte i Stiftelsens sjette Klasse. Derimod fik Norge ingen Andel i fjerde Klasse, hvad det norske Kirkedepartement ligeledes havde gjort Fordring paa — den blev udelukkende forbeholdt Danmark. Hvorledes denne fjerde Legatklasse udviklede sig af det lærde »Museum«, skal der til Slutning kortelig gøres Rede for. I Foraaret 1809 organiseredes Instituttet. Dets Direktion, der ligesom Kollegierne havde umiddelbar Forestillingsret for Kongen, og hvis fornemste Medlemmer var de to selv- skrevne Biblioteksembedsmænd, Hertugen og Moldenhawer, blev ved kgl. Resolution af 11. Maj 1809 suppleret med Hi- storikeren Jørgen Kierulf samt Professorerne Thorlacius og Engelstoft; den sidste blev tillige Instituttets Sekretær1)- Aaret efter kunde man forelægge Kongen en Plan over første Bind af »Museum«s Publikationer, og samtidig foresloges Werlauff til ordentligt, honorarlønnet Medlem af Instituttets historiske Klasse, medens Orientalisten Jens Lassen Rasmussen fik en foreløbig Understøttelse til Studier og stilledes et Rejsesti- pendium i Udsigt. Forslaget blev bifaldet, og Direktionen