Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 25 skab«, hvis Plan netop var den af Gram oprindelig skitse- rede og blandt hvis første Medlemmer ogsaa Sekretær Hen- riksen fandt Plads. En forbigaaende Kølighed i Venskabet mellem Langebek og Henriksen var imidlertid en Følge af disse Begivenheder. Langebek kunde desuden ikke undgaa at drage Sammen- ligning mellem Vennen og sig selv og lægge Mærke til, at den fem Aar yngre Kancellisekretær for en væsentlig Del reusserede ved sine Forbindelser, ved. sin flatterende Op- træden og sine selskabelige Evner, der ret kunde udfolde sig paa Baggrund af den fædrene Velstand. Heri kunde Langebek ikke staa Maal med ham. Aabenbart havde Hen- riksen tillige under sin lange Udfærd tilegnet sig mere af fransk Skik og Mode end godt og rimeligt var under de hjemlige Himmelstrøg, og fra flere Sider drog man paa Smile- baandet af den nys hjemvendte »Mr. Anrison«. Langebek især var en erklæret Modstander af dette Jean de France’ri, der trods Holberg stadigt og livligt florerede i det højere Borgerskab. Allerede mens Henriksen var udenlands, havde Langebek bebrejdet ham de franske Unoder og lod sin Uvilje komme frem i sine Breve, men Henriksen havde, ikke uden satirisk Brod, taget Afstand fra hans Tilrettevis- ninger. »Naar De frygter«, skriver han i Sommeren 1742 fra England, »at jeg i Paris er bleven fransksindet, da gør De mig sandelig Uret, thi som en god Patriot sætter jeg mit Fædrenelands Interesse for alle Fransoser i Verden, og det er Aarsagen, at jeg endog i den Tid, da jeg var i Frankerig, var engelsksindet, endskønt — som jeg haaber — med pru- dence, thi en Rejsende, som vil profitere og gøre sig elsket i et Land, maa altid rette sig efter den Nations goût han er hos, det er at sige: være halv Machiavellist og skære Kappen efter Vejret, just som man saa mesterlig ved at gøre i Danmark« ’)■ Henriksen var altsaa en klog ung Mand,