Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 27 skabet var udsøgt: Rostgaard, Thott, Foss, Gram, Schulen- borg og Henriksen selv; ogsaa den lærde Grev Chr. Rantzau, tidligere Vicestatholder i Norge, var ventet, men sendte Af- bud. »Alt hvad de enten saa eller smagte der«, skriver Lange- bek til Kleve, »var saa lækkert, ja saa forundringsværdigt, at de der forestillede sig Paris i sin fuldkomneste Herlig- hed«. Langebek faar samtidig Lejlighed til at udmale, hvor hyggeligt og fornemt Henriksen har indrettet sig. I Fade- rens Hus raader han over hele anden og tredje Etage ud til Stranden. I øverste Stokværk, hvortil der var ført en ny Trappe op, har han een Sal til sit Bibliotek, en anden til sit Skilderi-Kabinet og desuden sit Sovekammer; i Etagen nedenunder ligger hans daglige Studerestue, hans Audience- Sal og en anden Stadsstue. Den Aften Gæstebudet fandt Sted var alle Værelser og Trapper besat med hvide Vokslys, i Salen, hvor man spiste, alene over tredive — efter hin Tids Begreber en vanvittig Luksus. Nogle Dage efter gjorde Thott Gengæld, et stort Gæstebud, hvor Rostgaard, Gram og Hen- riksen atter var til Stede i Spidsen for »en stor Suite af lærde Folk«. Langebek var ikke med ved saadanne Lej- ligheder, men kom ellers jævnlig i Henriksens Hus, hvor bl. a. hans 33aarige Fødselsdag blev højtideligholdt; Lange- bek kunde kvittere for Æren ved at overrække sin Vært et til denne rettet latinsk Epigram fra Frederik Rostgaard1). Det er ikke vanskeligt at faa Øje paa Forholdet mellem Langebek og Henriksen i disse Aar, men man forstaar det kun, naar man stiller sig de ydre Forudsætninger for Øje — ikke blot ser Langebek under den Synsvinkel, han staar i for Nutiden, da hans hele Indsats i Historieforskningen ligger klart belyst og rigtig vurderet. For det første var den fattige Langebek henvist til en tjenende Stilling, me- dens Henriksen bevidst søgte og uden Vanskelighed op- naaede Plads blandt de højtstillede og fornemme, hvor han