Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik
Forfatter: Eiler Nystrøm
År: 1925
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 548
UDK: 016.27(481 + 489) Hie
Udgivet Paa Direktionens Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
STIFTERE OG TILBLIVELSE
følte sig hjemme og faldt til rette. Fornemhed ved Fødsel
og høj social Stilling ækvivalerede ikke med Aandsoverle-
genhed eller anerkendt Lærdomsstilling i det attende Aar-
hundrede, hvor Adelskab og Rang endnu var af saa vidt-
rækkende Betydning. Mellem Holstein og Gram f. Eks. var
der et socialt Svælg, selv i den videnskabelige Verden vejede
Grams Anseelse ingenlunde Holsteins høje Stilling op; endog
en Mand som Henriksen voksede — ved sin Optagelse i Adel-
standen —- Gram socialt over Hovedet inden dennes Død.
Langebek var desuden en Smaamand. Henriksens Forhold til
ham i disse Aar maatte nødvendigvis faa Karakter af en Slags
Protektion, skønt det maa erkendes, at Henriksen bestræbte
sig paa at behandle Langebek (hvis Overlegenhed han var
klar over) paa lige Fod, medens Langebek, stærkt selvstæn-
dig og selvfølende som han var, følte Trykket af sin under-
ordnede Stilling. Heller ikke Gram kunde tænke sig at ind-
rømme Langebek Plads i den toneangivende historiske Kreds
— Gram kunde maaske endnu mindre end Henriksen se
bort fra de ydre Forhold. I et Brev til J. L. Holstein (fra
1745) giver han en meget interessant Karakteristik af den
35aarige Langebek, hvoraf man nærmest faar Indtryk af
en halvgammel mislykket Student, der paa Grund af egen
Forsømmelse gaar for Lud og koldt Vand1). Gram er klar
over, at han duer noget, han er »for sin Person et ganske
skikkeligt og til ingen Last hengivet, ja et lærdt og habile
Subjectum«, men man har ikke Følelsen af, at Gram i Lange-
bek ser en af dem, der skal tage de store Opgaver op —
det er den unge Suhm, som i hans Øjne er Fremtidens Mand.
Langebek er stadig Studiosus, d. v. s. uden Embede. Han
har nu gaaet saaledes i sytten Aar, og skønt han har sin
teologiske Eksamen, har han set en Mængde Studerende af
yngre Alder og ringere Lærdom befordret til Lykke og Vel-
færd; hans Haab til Fremtiden, mener Gram, staar paa svage