Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 29 Fødder, da han hverken har Lyst eller Evne til Prædike- stol eller Skoleembede. Han har været Famulus hos Gram ved det kgl. Bibliotek og har derfor nydt Kost paa Kom- munitetet som andre fattige Studenter, og han har tjent en Del rede Penge hos Gram »for at afkopiere gamle Perga- ments-Bøger og Skrifter, til hvilket Slags Arbejde jeg nu in- gen kender saa capable som han og saa færdig i at læse og skønne paa de ældste scripturas membranaceas, ikke at tale om hans Erfarenhed i Danske Historier og Antikviteter«: Gram er dog ikke helt tilfreds med Langebek, som var af dem — og det er sjælden de ringeste — der ikke fik et Ar- bejde til at glide, naar det ikke fangede Interessen. Af Rost- gaard oppebar Langebek i flere Aar en Pengesum til Arbej- det paa den danske Ordbog, og da Langebek efter en Tids Forløb sløjer af, fordi Arbejdet keder ham, driver Gram paa, ja klager til Rostgaard, der imidlertid slaar Sagen hen og beder Gram bære over med ham. Rostgaard forstaar ham bedre, de har ogsaa andre Interesser tilfælles — hver Gang Rostgaard er i Byen, opsøger han Langebek mindst tre Gange for hver Visit han aflægger Gram. Det er uden Tvivl et vellignende Portræt, Gram her ridser op af den unge Langebek, der ikke vil gaa paa Akkord, men skabe sig en Stilling efter eget Hoved — heller vil gaa om som en ubefordret Studiosus end kaste sig ud i noget, han ingen Kærlighed har til. Socialt var der saaledes Afstand mellem Langebek og Henriksen, men Venner var de, om Venskabet maaske nok var mere hjertevarmt fra Henriksens end fra Langebeks Side. Thi trods ydre Spræl og de umiskendelige Tendenser til at presse sig frem var den unge Henriksen ligesom den ældre Hielmstierne en godhjertet Mand, retlinet og ligetil. Der var mange Tilknytningspunkter mellem ham og Langebek. I den Kreds, hvori Henriksen saa let havde fundet Optagelse, hørte