ForsideBøgerDen Grevelige Hielmstiern…Et Historisk Tilbageblik

Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

Forfatter: Eiler Nystrøm

År: 1925

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 548

UDK: 016.27(481 + 489) Hie

Udgivet Paa Direktionens Foranstaltning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 570 Forrige Næste
STIFTERE OG TILBLIVELSE 41 (3. Oktbr. 1738) blev han Auskultant i Retten og fik Udnæv- nelse som Assessor 22. Maj 17441). Der var i hin Tid et meget stort Antal Højesteretsassessorer, som dog kun plejede at give Møde ved den første Session i Højesteretsaaret, da Kongen selv præsiderede i Retten; til daglig var Tallet langt ringere. Det var et besværligt og ikke meget eftertragtet Hverv at være Højesteretsdommer, det tog megen Tid og gav i de færreste Tilfælde Indkomster; kun et Faatal af de flittigst mødende Assessorer fik tillagt et beskedent Veder- lag af Justitskassen. Til dem hørte Hielmstierne2). Hvert Aar fra 1745 og i en meget lang Aarrække, næsten til sin Død modtog han ved Højesteretsaarets Begyndelse den sædvan- lige kgl. Ordre om at give Møde i Retten »saa ofte du ej ved andre Vores magtpaaliggende Forretninger derfra forhindres« Højesteret lagde i Reglen Beslag paa hans Formiddag og Rets- møderne begyndte tidligt, i 1740erne endda Kl. 6 Morgen3). I Egenskab af Tilforordnet i Højesteret beskikkedes han end- videre 1767 til — sammen med Luxdorph — at føre Præsi- diet i den særlige Overret, der var indrømmet det Guineiske Handelskompagni til at dømme i Sager, indstævnet fra Kom- pagniets Retter i Guinea4). I 1757, da han havde været Assessor i Højesteret i tretten Aar, bad han sig fritaget, da hans Løn — den var en kort Tid 500 Rdr. aarlig — var bleven nedsat, fordi han en Tid havde maattet forsømme Retten af Hensyn til Forretnin- gerne i Gratialkontoret; skønt han paa Bekostning af sine private Affærer havde efterkommet en Opfordring fra Ret- tens Præsident om alligevel at give Møde, fik han kun del- vis Vederlag og det Offer mente han ikke vedblivende at kunne yde. Han var nemlig ingenlunde uden økonomisk Blik — en Arv efter Faderen — og lagde Vægt paa en rime- lig Løn for et ydet Arbejde. Retspræsidenten, Gehejmeraad Claus Reventlow, lod det dog ikke komme dertil. Han ud-