Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 43 førend meget sildig, savne i dig Retfærdighedens Beskyttere, vær længe den forladtes Hjælpere og fortrængtes Trøst!1) I det attende Aarhundrede var det meget almindeligt, at private Stridigheder paadømtes af Kommissarier, som Par- terne androg Kongen om at udnævne, og paa den Maade bilagdes mange Retstrætter uden Domstolenes Mellemkomst. Hielmstierne var saa anset som Dommer, at hans Medvirk- ning ofte var ønsket, men tit maatte han afslaa saadanne indbringende, men ogsaa tidsspildende Hverv. Han var saa- ledes Kommissarius i Dødsboet efter Grev F. A. Danneskjold- Laurvigen, en langvarig Historie, der stod paa i Aarene 1754-582), og ved den Lejlighed fik han og hans Medkom- missarius den vanskelige Opgave at ordne den ene af Søn- nernes Gæld, den vidtløftige Chr. Conrad, der er mest be- kendt ved den skandaløse Bortførelse af Aktricen Jomfru Rose. Ogsaa til Kommissioner af officiel Natur blev Hielm- stierne udset; f. Eks. foretog han ved Langebeks Tiltræden som Gehejmearkivar efter Gram (1748) sammen med Terkel Klevenfeldt og Arkivsekretæren i Tyske Kancellis Arkiv, ancelliraad Scharffenberg, Overleveringen af Arkivet til den nye Gehejmearkivar. Paa dette Omraade var Hielm- stierne ikke uden Sagkundskab, i hvert Fald meget interes- seret, og Arbejdet, der stod paa i et halvt Aarstid, resul- terede i Forslag til en Nyordning; navnlig var der stor For- virring i Gottorperarkivet paa Grund af det sindrige Skuffe- system, hvorefter det var ordnet. Men Langebek fik for Resten saa lidt som Gram udrettet noget videre i den Ret- ning3). Største Delen af Hielmstiernes Embedstid var en rolig Udviklingsperiode. Administrationens Former havde fæstnet sig i en snart aarhundredgammel Tradition, havde lagt sig til Rette i et bestemt Leje, og de Nyskabninger inden for Kollegierne, som Forholdene og Udviklingen førte med, dan-