Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

44 STIFTERE OG TILBLIVELSE nedes i de gamles Billede. Først Struensee gjorde Brud paa de nedarvede Former, gjorde det saa grundigt og saa ind- gribende, og lod Reformerne følge saa hastigt paa hinanden, at det maatte tage Vejret selv fra reformvenlige Embeds- mænd. Og Struensee gjorde det, der var værre: han tog efterhaanden hele Magten og hele Ansvaret fra den højeste Embedsstand. Der er ingen Tvivl om, at han for mange af sine Reformer kunde have fundet en gunstig Jordbund, om han havde levnet det gamle Styres Mænd blot nogen Ind- flydelse, og der er heller ingen Tvivl om, at den Uvilje, han derved skabte mod sig, fik en dulgt, men væsentlig Andel i hans Fald. Hielmstierne var blandt dem, der blev Offer for Struensees Nyordning inden for Administrationen — han fjernedes fra sit Embede i Kancelliet 1. Maj 1771; Luxdorph, som Hielmstierne stadig havde fulgt paa Embeds- og Rang- stigen, blev derimod siddende, efter den nye Ordning som første deputeret, og overvaagede med indædt og stigende Arrigskab den mægtige Gehejmestatsministers Foranstalt- ninger; men som den yderst forsigtige Mand, han var, udlod han sig ikke med Ytringer af nogen Art. Alle Vægge og Korridorer havde Øren i disse bevægede Aar, kun i sin strengt private Dagbog indførte Luxdorph af og til et for- blommet Notat. Ogsaa Hielmstierne begyndte at føre Dag- bog i 1767, rimeligvis fordi Forholdene ved den nye Konges Hof syntes ham at forme sig saa broget, at det kunde lønne sig at notere noget op. Han begynder med at fortælle om Kristian den Syvendes højstegne Optræden paa Hofteatret som Osman i Zaïre, og beretter siden andre Ting, der karak- teriserer Kongens uberegnelige Færd. Regelmæssig Dagbogs- føring laa dog ikke for Hielmstierne, han blev hurtig ked af det og holdt efter nogle Maaneders Forløb atter op1). Hielmstiernes Stilling i Højesteret berørtes ikke af hans Afsked fra Kancelliet, den snarere styrkedes derved, og hans