Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 47 ling med Ditl. Reventlow klargør yderligere hans Sindelag over for Hielmstierne. Da denne som ældste Assessor i Højesteret er paa Tale som Justitiarius efter Juel-Vinds Død i Foraaret 1776, er det Bernstorff ukært, at der blandt la noblesse ikke er nogen anden til at erstatte den afdøde, og da Udnævnelsen er nær forestaaende, frygter han for, at Hielmstierne, der siden Vinterens Begyndelse har nydt »en Slags Gunst« fra Hoffet, nu er saa ringe af Helbred, at det ikke lover godt for Fremtiden1); da Hielmstierne endelig er ble ven Justitiarius med 3000 Rdr. i Løn, »vover han næppe at tilstaa for sig selv«, at der ikke har været nogen anden, som kunde gøre ham Rangen stridig2). Aaret efter blev Hielmstierne og Luxdorph Gehejmeraader, og Bernstorff kommenterer de forestaaende Udnævnelser i et Brev til Reventlow; den første, skriver han, vil blive det »par décence«, d.v. s. af Sømmelighedshensyn over for hans høje Embede, som nu er tilfaldet en roturier, der maa pyn- tes paa, og den anden »par une espèce d’amitié pour un savant qui ne fait du mal à personne«3). Bernstorff behand- lede de to Mænd saare overlegent — han havde ikke Øje for, eller vilde ikke se deres Fortjenester. Titlen som Gehejmeraad, der tildeltes Hielmstierne den 12. Maj 1777, var Afslutningen paa hans Vandring op ad Rangstigen. De skiftende Titler var iøvrigt tilfaldet ham nor- malt som Skik og Brug var i den højere Embedsstand. Han var bleven virkelig Justitsraad ved Frederik den Femtes Sal- ving 4. Septbr. 1747, Etatsraad 11. Oktbr. 1752, virkelig Etats- raad 17. Oktbr. 1760 og Konferensraad ved Dronning Caro- line Mathildes Indtog i København 8. November 17664). I 1774 (29. Jan.) blev han hvid Ridder og tog til Valgsprog: Gloria in obsequio. Hielmstierne saa paa disse Titler med den fra Faderen nedarvede Ærbødighed, saa i dem en kongelig Be- lønning for Tjenesteiver og trofast Embedsgerning. Det for-