Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 51 Ludvig Holstein« (oplæst i Videnskabernes Selskab 18. Fe- bruar 1763) og »Lykønskning til Hans Kongelige Majestæt, da Høystsamme den 6. Martii 1766 første Gang efter sin Regierings Tiltrædelse aabnede Høyeste Ret«, er begge i Ti- dens høj stemte Lovtalestil og ligger ingenlunde over det jævne Gennemsnit; den første blev dog oversat paa Tysk og optrykt1). Bedre er Mindetalen over Gram (»Udkast til en Eloge over salig Etatsraad Hans Gram«), som øjensynlig har tiltalt Samtiden; Præsten Lavrids Gram oversatte den til Latin og indflettede den i sin (utrykte) Biografi af sin berømte Broder, den løb siden om i Afskrifter, indtil den tryktes efter Hielmstiernes Død2). Skønt dens Stil er ret almindelig, inde- holder den malende og karakterfulde Træk, der uvilkaarlig bider sig fast i Erindringen. Man ser den lærde Gram lys- levende for sig i disse lidt sære Vendinger: »Til ham selv og hans Bibliotek havde enhver fri Adgang; der fik man Oplysning om det, der var dunkelt, Efterretning om det der var ubekendt, Vished om det man før tvivlede om; høje og lave gik til ham som til et Orakel, og i hvad man spurgte ham til Raads, svarede han med saa stor Fynd som om han alene ex professo havde lagt sig efter den Materie, man konsulerede ham i, og kunde man altsaa anse ham, baade som et stort Reservoir der gemmer og samler Vandet, og som en Kanal der uddeler det altsammen igen«. Gram karak- teriseres smukt som Menneske, naar det hedder: »Især var hans Pung altid opladt for fattige Studentere, han vidste, at det gaar med at forfremme Studeringer og Kunster som med Planter og Gevækster, som vokse og tiltage under en mild Himmel og Solens Varme, uden des de aldrig komme til Fuldkommenhed, men visne saa snart de komme op«. Og man faar et fornøjeligt Indtryk af hans Personlighed fra en helt anden Side gennem disse Hielmstiernes Ord: »Hvor mun- ter og brillant var han ej i Selskaber, saa ej alene de Lærde, 4*