Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 53 det centrale i hans videnskabelige Interesse, her var det, den fik Udtryk. Ganske vist var Hielmstierne ret formløs med skriftlige Forretninger og skrev tillige en sjusket, ofte ulæselig Haand; Selskabets Protokol fra hans lange Se- kretærtid lader meget tilbage at ønske, der er endog lange Perioder, hvori ingen ordentlig Tilførsel er sket; han note- rede op paa løse Lapper, som hans Eftermand siden lod ind- føre. For saa vidt var han kun en maadelig Sekretær, hans Betydning for Selskabet laa paa andre Omraader: i hans virksomme Iver for dets Trivsel og hans utvivlsomme For- tjeneste af dets Økonomi. Var Holberg Universitetet en god Kvæstor, saa var Hielmstierne — iøvrigt naturligvis sans comparaison — Videnskabernes Selskab en ypperlig Kasse- mester, ikke fordi han lod Selskabet nyde godt af sine egne Midler — han oppebar endda Vederlag som Kasserer — men fordi han gennemførte en mønsterværdig Orden i dets Penge- sager. Da han døde, var Selskabet ligefrem formuende1). Ved Møderne savnedes han sjældent — man ser det af Vennen Luxdorphs omhyggelig førte Dagbøger. Som Sekre- tær oplæste han de Skrifter, der indsendtes til Selskabet og var i mange Aar tillige Ordstyrer2). Han havde saaledes en fremskudt, ledende Stilling, der ikke mindre end det ven- skabelige Forhold, hvori han stod til Præsidenterne, baade Holstein og Thott, gav ham betydelig Indflydelse inden for Selskabet, en Indflydelse, der maaske netop styrkedes ved, at han ikke i egentlig Forstand hørte til Videnskabsmænde- nes Kreds og derfor kunde se anderledes, undertiden ogsaa overlegent, paa Medlemmernes Færd. Karakteristisk for denne hans Stilling som een, der paa een Gang hørte til og stod udenfor, er en Ytring, han lod falde i et Brev til Wiedewelt 1761 om de svære Disputter, der havde staaet angaaende et Segl til Selskabet — at anderledes var de Lærde nu ikke3).