Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 55 Kabinetsordre om at fremkomme med Forslag til Selskabets Reorganisation, en Opfordring Hielmstierne efterkom ved allerede et Par Maaneder efter at indgive et udførligt mo- tiveret Forslag til en Nyordning, men Struensee lod Sagen ligge, saa at Hielmstierne kunde erklære, at han ikke vidste, om Selskabet eksisterede eller ej. Først længe efter Struensees Fald nedsattes en Kommission (1774), hvori baade Thott og Hielmstierne fik Sæde. Selskabet fik Statutter, og dets fort- satte Bestaaen var en Kendsgerning1)- Det første Møde under denne ny Tingenes Orden fandt Sted i Hielmstiernes Hus ved Frederiksholms Kanal om Aftenen den 10. Febr. 1775, hvor Suhm og Luxdorph bl. a. var til Stede. Jacobi, som Hielmstierne allerede i sin Betænkning til Struensee havde foreslaaet til adjungeret Sekretær, blev introduceret som saadan, og man vedtog at skrive til Thott, om man maatte proponere ham til Præses2). Selskabets Virksomhed kom dog foreløbig ikke i Gang, navnlig da det trak i Langdrag med Opfyldelsen af et Løfte fra Regeringen om at skaffe det faste Lokaler. Hielmstierne drev paa med sin vante Iver; i Efteraaret 1775 bad han indtrængende Jacobi om at for- maa Guldberg, »vores gode Ven og Velynder«, til at faa den Sag bragt i Orden; »nu har Societetet,« skrev han, »i fire samfulde Aar været i Inaction, jeg har skraalet nok derom, skrevet, bedet, tigget — endnu er vi lige nær«3). I Be- gyndelsen af det følgende Aar fik Selskabet endelig overladt to Værelser paa »det kongelige Palæ bag Slottet«, d. v. s. Prinsens Palæ, og levede op efter den lange Dvale. Thott bad sig fritaget for Hvervet som Præses. En mindre vel motiveret Henvendelse til Statsminister Schack-Rathlou — en Mand, der ved sin Indflydelse vel kunde støtte Selskabet, men aldrig havde vist nogen udpræget Interesse for Viden- skaben — førte heller ikke til noget, og da Selskabet under de ny Forhold havde faaet Ret til selv at vælge sin For-