Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 67 skulde jeg smigre for dig, nu jeg om kort Tid ej trænger til nogen og mindst vilde misbruge dit Venskab og gode Hjerte . . . Tillad mig i den korte Tid, jeg har tilbage, at glæde mig ved at være yndet af og i det mindste at kende een, der er baade Landets og min Ven«1). Det er kun Hielmstiernes nærmeste Venner blandt Tidens betydende Personligheder her er nævnt — hans Omgangs- kreds var langt større. Historikeren Lavrids Engelstoft, der var født 1774, og i sin Ungdom kom meget hos Gehejme- raadinde Hielmstierne, bevidner, at hans Hus »altid var en Samlingsplads for Eliten af de højere Selskabskredse« og at »han altid var indgaaet med de mest betydende Per- soner«. Dette gælder navnlig i Guldbergtiden. Men ogsaa i Struenseeperioden, i de bevægede Tider omkring Slutningen af 1771, da Rygterne svirrede i Luften som Fluer i September, havde Embedsstanden og det højere Selskab, hvis indeklemte Harme trængte til at faa Luft, frit Ordskifte i Hielmstiernes Saloner; og dersom nogen kunde være »du secret« — som Engelstoft skriver — saa var det Husets Herre. Gehejme- raadinde Hielmstierne havde opsnappet en Ytring, der var falden mellem hendes Mand og en af Vennerne, om at Struensee med det første ventedes at ville lade sig udraabe til »Protektor« — hvad der havde gjort saa dybt Indtryk paa hende, at hun endnu en Menneskealder efter bevarede Mindet om denne løsrevne Stump af en Samtale2). Denne lille Episode med Herrerne i den fornemme Salon, ivrigt og i fuldt Alvor drøftende et usandsynligt Rygte, og Hus- fruen, der anspændt lytter til — giver os et levende Billede af hine Dages ophidsede Feberstemning. Det var i Huset ved Frederiksholms Kanal disse Kredse samledes, i damaskbetrukne Sale med Marmorkaminer og Spejle, og med Frugtstykker over Dørene3). Det var et smukt Hjem, rigt, men ikke overdaadigt. Her boede Familien om 5*