Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

Forfatter: C. Nyrop

År: 1905

Forlag: Aktieselskabet Fredens Mølle

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 224

UDK: 061.5(489) Fre

DOI: 10.48563/dtu-0000009

Emne: Den der kommer førts til maler får først sin mølle malet

Fortalt af C. Nyrop SOM MANUSKRIPT UDGIVET AF

AKTIESELSKABET FREDENS MØLLE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 242 Forrige Næste
TIDEN FRA 1846 TIL 1862 115 de nyopførte Lagerkjældere styrtede sammen, og Penge- forholdene vare trange. Nej, saa havde han större Glæde af et andet Foretagende, der ogsaa laa langt na- turligere for ham, den store Fremstiller af Gjødnings- stoffer, og med det skal der her sluttes efter at her er blevet mindet om, at Joseph Owens Virksomhedstrang stadig var lige vaagen. 1851 knyttedes hans Firma til Inddæmningen af Nissumfjords nordligste Del, den saa kaldte Bövlingfjord, og noget senere gik det i Gang med for Staten at uddybe Bøgestrøm men mellem Sjæl- land og Møn , hvad der langtfra bragte ham Fordel. Men tilbage til det antydede Foretagende. Da Owen i 1846 forestod Omdannelsen af sin Virk- somhed i Fredens Mølle til et Aktieselskab, hørte vi ham tale selvbevidste Ord om, at dette Aktieselskab i fuldt Maal fortjente de samme Begunstigelser, som der var ydet »den i Jylland oprettede Forening til at drive raa Jorder«. Om han har kjendt noget nærmere til det Aktieselskab, han herved sigtede til, faar staa hen. Men her kan oplyses, at det konstitueredes den 20. Februar 1845 »paa Aastedet«, Videbæk Mose i Vorgod Sogn, Bølling Herred, der ligger et Stykke Vest for Her- ning, og at ved denne Lejlighed Bestyrelsen kom til at bestaa af tre Bønder paa Stedet samt Amtmanden over Ringkjøbing Amt Kammerherre Greve J. S. Schulin og Landvæsenskommissær Evald Tang til Nörre Vosborg. Her blev udrettet Noget, og der opstod omtrent samtidig endnu et lignende Selskab, nemlig i Søby, Rind Sogn, Hammerum Herred. Tiden var langtfra fremmed for Tanken om at opdyrke Hedejord. I »Tids- skrift for Landøkonomi« skrev saaledes den den Gang 8*