Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

 116 TIDEN FRA 1846 TIL 1862 saare bekjendte Justitsraad S. A. Fjelstrup til Sinding- gaard i 1839, 1847 og 1852 ikke faa Artikler om Hede- opdyrkning, der laa ham stærkt paa Sinde, hvorfor han da heller ikke var uden Forbindelse med de to her nævnte Hede-Aktieselskaber. Owen, der selvfølgelig fulgte med i Landbrugets Udvikling, havde altsaa Lej- lighed nok til særlig at kunne følge ogsaa Hedespörgs- maalet, og det er nu interessant at se ham i 1853 be- lægge de selvbevidste Ord fra 1846 med klingende Mønt. Joseph Owen & Sönner indledte i 1852 Forhandlin- ger med Viborgs Kommunalbestyrelse om Kjøbet af Møgelkjær med tilliggende Hede, Sydvest for Byen, og under 17. September sluttede de to Parter en foreløbig Kontrakt, som imidlertid for at blive gyldig skulde ap- proberes af Indenrigsministeriet, Hermed trak det dog ud, hvad en indsendt Artikel i »Viborg Stifts-Tidende« for 29. December 1852 i boj Grad beklager. Man læng- tes, hedder det, efter at de paagjældende »øde og til Unytte henliggende Landstrækninger« kunde komme i Hænderne paa Mænd »med tilbørlig Pengekraft«, gan- ske uden Hensyn til Spörgsmaalet om, hvorvidt den af Sir Morton Peto i 1851 foreslaaede jyske Længdebane blev til Nöget eller ej. Kom den i Stand — hvad den ikke gjorde — vilde Jorderne ganske vist stige i Pris, men et efter Ministeriets Foranledning afholdt Raad- stuemøde udtalte sig for, at man ikke skulde tage Hen- syn hertil, og saa konfunder 5. Marts 1853 den mini- sterielle Approbation, hvorefter Joseph Owen & Sönner under 25. September 1853 fik Skjøde paa »hele Møgel- , kjær med i- og omliggende Hede«, henved 1058 Tdr.