Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

TIDEN FRA 1862 TIL 1888 149 Virksomheden dér gav for 1886 et Underskud paa 6000 Kr. Det var vanskelige Tider, og der var andre Vanske- ligheder end dem, der laa i de dalende Priser. Fredens Mølles Omgivelser havde helt forandret sig. Da Johan Casses Enke 1814 tilskjødede sin Søsterson Markus Wöldike den Del af Møllen, som hun ejede, betingede hun sig Ret til at ligge paa Landet dér i Sommermaa- nederne, og da Joseph Owen i 1826 kjøbte Møllen, var der ved den en Have paa 11,000 Alen med flere Hun- drede Frugttræer ligesom en Tofte paa 2500 Alen Nord for Haven. Det Hele var fuldstændig Land, og det var det væsentlig endnu i 1854, da Taarnby Sogne- raad paalagde Aktieselskabet inden en vis Frist at bort- føre den paa dets Mark oplagte Natterenovation samt oprense Grøften langs Fabrikbygningen. Men Forhol- dene forandrede sig. Fabriken fik flere og flere Na- boer, og da den i 1862 havde bygget en ny Cementovn, klagede Naboerne over dens Uddunstninger; en Skri- velse herom forelaa i det første Direktionsmøde, Frede- rick Owen sad i som Formand efter sin Faders Død. Der blev i den Anledning taget alle mulige Forholds- regler, bygget en Røgkanal og en Skorsten. Men — Klagerne over Selskabets Virksomhed voxede. Amager Landevej udviklede sig efterhaanden til en Gade. Saa kom i 1882 en stor Klage over de Dampe, der udvikledes ved Indsætningen af Svovlkis i Svovlovnen, hvad der gjorde, at Selskabet bestemte sig til at rive den paagjældende Ovn ned og bygge en ny. Forhol- dene viste sig nemlig meget alvorlige. Sundhedskom- missionen mødte med Birkedommeren i Spidsen paa