Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

150 TIDEN FRA 1862 TIL 1888 Fabriken og henstillede til Selskabet frivilligt at flytte hele Virksomheden andenstedshen, i Længden vilde det ikke kunne tillades, at der fabrikeredes Svovlsyre og kunstig Gjødning dér, hvor Fabriken nu laa. Selvfølgelig prote- sterede Selskabet energisk mod Henstillingen, men Sund- hedskommissionen arbejdede videre. Den indgik til Ju- stitsministeriet med et Forslag om, at Taarnby Sogns Sundhedsvedtægt af 27. Marts 1861 fik et Tillæg, hvorefter Fredens Mølles Fabriker ikke maatte arbejde ud over fem Aar dér, hvor den nu laa. Herimod protesterede Sel- skabet i længere Skrivelser, der udarbejdedes af Höjeste- retsadvokat N. Levinsen, der havde staaet Selskabet nær lige fra dets Stiftelse. Den nye Svovlkisovn, op- lyste han, var forsynet med et Apparat til Dekompo- sition af den Svovlsyrling, der opstod ved Svovlkisens Forbrænding til Indvinding af Svovlsyre, og de ubehage- lige Luftarter, der udviklede sig ved Gjødningens Blan- ding, bleve bekæmpede bl. A. ved at lede dem igjennem et Regnbad, inden de kom ud i de efter Ønske byggede, meget höje Skorstene. Resultatet blev da ogsaa, at Ju- stitsministeriet ved en Resolution af 16. Januar 1885 udtalte, at det paagjældende Tillæg til Sundhedsvedtæg- ten ikke kunde approberes. Fredens Mølles Fabriker sejrede, de havde ogsaa gjort Alt, hvad der kunde gjöres for at afhjælpe Ulem- perne. Men den voxende Befolkning rundt omkring Fabrikerne faldt ikke derfor til Ro. Vi skulle se det senere. Nogle Erstatningssager, som tre Gartnere havde anlagt imod dem og vundet ved Underretten, troede man det derfor rigtigst at indanke for höjere In- stanser. Fabrikerne maatte kæmpe med mange Van-