Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

162 TIDEN FRA 1888 TIL 1903 Under Forhold som de her nævnte kan man forslaa, at en dygtig og nidkjær Kemiker maatte finde Meget, der trængte til at blive reformeret. Den kemiske Hjælp, Fabrikerne hidtil havde haft, var af væsentlig praktisk Art. De manglede et Laboratorium, ligesom Svovlsyre- systemerne manglede Glover- og Gay Lussacs-Taarne. Paa intet Punkt var der helt fulgt med. Trods de ind- førte hydravliske Presser var f. Ex. Oliemøllen stadig forældet. Med stor Energi satte Clément sig ind i disse Forhold, gjorde Rede for, hvad han herved saa, og overbeviste hurtigt om, at der maatte indføres en Række Reformer. Det var i Marts 1894, at han blev valgt til fabrikkyndig Direktør, og inden Aaret var omme, var man paa det Rene med, at han foruden den lille Lön, han havde som Direktør, burde have en större for til- lige at arbejde som Fabrikernes Kemiker. Saa fik da Fabrikerne et ordentligt Laboratorium, og det blev be- sluttet,, at Svovlsyresystemerne paa Mundelstrup skulde nyde godt af de foreslaaede Forandringer, der vilde gjöre den producerede Kammersyre væsentlig billigere. Den norske Svovlkis vilde i langt höjere Grad kunne udnyttes end for, og Forbruget af Chili-Salpeter vilde kunne formindskes med næsten 50 pCt. Svovlsyresyste- merne i Fredens Mølle maatte vente, ti her var Alt saa tæt sammenbygget, at der bogstavelig talt ingen Plads var til Indretningen af de paagjældende Forbedringer, der derfor ogsaa kun delvis kunde indføres. Fredens Mølle, der laa saa sörgelig langt fra Jernbane og Damp- skib, og over hvilken der i sanitær Henseende indløb Klage paa Klage, udviklede sig til at blive Fabrikernes Smertens Barn.