Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

TIDEN FRA 1888 TIL 1903 163 Paa Generalforsamling efter Generalforsamling var der Aar igjennem blevet talt om og haabet paa, at For- holdene i England maatte blive saaledes, at Landet selv helt kunde bruge sin Gjødningsproduktion og der- ved høre op at besvære den danske Fabrikation med umulige Priser. Men Haabet blev stadig beskjæmmet. De engelske Overproduktionsforhold blev endda sekun- derede af lignende Forhold andensteds i Verden, ikke mindst i Tyskland. Et Aar var det uhyggeligt store Falliter blandt Mineejerne i Florida, der bragte Priserne end yderligere ned, et andet Aar Forholdene i Belgien. I 1895 oplyser Alexander Owen saaledes, at det belgiske Marked var »helt demoraliseret«; det forlangte blot, at man skulde byde »nok saa lavt«. Fabrikerne afhang af Kjøbernes Naade, og der indførtes da stadig voxende Gjødningsmasser til Danmark. I 1888 var Landets Ind- førsel til Forbrug c. 62 Millioner Pund naturlig og kun- stig Gjødning, et Kvantum, der i 1902 voxede til noget over 112 Millioner foruden — som særlig tarife- re! — 211I2 Million Pund Stassfurther Salte (Kainit, Kieserit o. lign.) og IS1/^ Million Pund Ghili-Salpeter. Hvad betød overfor denne voxende Ström Fabrika- tionen paa Fredens Mølles Fabriker, hvor meget man end anstrengte sig? Og man anstrengte sig virkelig. I 1888 var Fabrikernes Produktion af Gjødning noget over 19^2 Million Pund og i 1902 næsten 21 Millioner. Der var ingen Tilbagegang. Men naar Forholdet var saaledes, skyldtes det udelukkende Mundelstrup. Her gik i de nævnte Aar Produktionen frem fra henved 12^2 Million Pund til lidt over 20 Millioner, medens den paa Fredens Mølle gik tilbage fra henholdsvis 7x/i Million 11*