Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

182 FORTSÆTTENDE VIRKSOMHED ikke søgte Gjenvalg, i Borgerrepræsentationens sidste Møde (den 19. Marts) för Valget, fik Lejlighed til at fremsætte sin Mening om Sagen og her uden at tale for eller imod Vandklosetter, men med absolut Front imod Landmændene hævdede, at det for Kjøbenliavn gjaldt om at blive af med Latrinen paa den for Sund- hedsforholdene bedste Maade. Byen maatte gjöres uaf- hængig af Landmændenes Evne og Lyst til at modtage Latringjødning, og den maatte under indtrædende Epide- mier kunne staa tryg overfor eventuelle Vanskeligheder, som Nabokommuner kunde berede ved at negte Ud- førsel til dem. Alt det kunde naaes ved Hjælp af en ved Kløvermarksvejen paa Amager lagt Pumpestation, hvorfra hele Kjøbenhavns hertil udførte Latrinmasse i en Rorledning skulde bringes ud paa dybt Vand paa den anden Side af Amager, ud i Kongedybet. Denne Tanke blev greben af Kjøbenhavns Grund- ejerforeninger, der ønskede at faa Renovationsudførselen ihænde, og saa skete det, at Poudrelteforslaget blev for- ladt til Fordel for et Forslag, der i og for sig ikke havde behøvet at være dets Fjende. En Poudrettefabrik kunde godt have været forenet med en Pumpestation, som sidste Sikkerhed efter Hygiejnens Fordringer. For- slag i saa Henseende vare da ogsaa paa Tale, men En- den paa den store Sag blev — i Juni 1898 — Ved- tagelsen af et Forslag, der slog Pumpestationen fast og overdrog Udførelsen fra Husene til et »Kjøbenhavns Grundejeres Renholdelses-Selskab«, der samtidig op- retledes med væsentlig Støtte fra Kommunens Side. Det Casseske Selskab »Kjøbenhavns Renovationskompagni«, der forøvrigt aldrig havde været enebereltiget — i 1884