Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

FORTSÆTTENDE VIRKSOMHED 183 dannedes bl. A. det saa kaldte »Nyt Renovationskom- pagni« ved Siden af det — havde herved udspillet sin Rolle som Renovationskompagni, men det vedblev dog at bestaa som Ejer og Udnytter af betydelige Grund- arealer, saaledes som det exempelvis kan ses af en Højesteretsdom af 11. Januar 1905. Ved den afgjordes en Strid mellem Kompagniet og Frederiksberg Kommune om Störreisen af en det tilkommende Sum for en Ser- vitutafløsning paa nogle Parceller, som det havde solgt Kommunen af den det tilhørende Ejendom Lykkes- holm. Renovationssagens Afgjörelse fulgte hurtigt efter Ved- tagelsen af Kjøbenhavns store Kloakplan (Februar 1897), der tilsteder almindelig Indførelse af de allerede fra 1893 delvis tilladte Vandklosetter. Ved Pumpestationen paa Amager maa der kun findes en Beholdning af höjst tre Dages Tilførsel; til den og udelukkende til den ere da de Landmænd henviste, der maatte ønske kjøbenhavnsk Latrin. Den er derfor helt gaaet ud som Raastof i den danske Gjødningsindustri, og dennes nu udelukkende Tilvirkning af den saa kaldte kunstige Gjødning maa absolut betegnes som grundet i et be- tydningsfuldt Kulturfremskridt. Staldgjødningen paa Landet vil aldrig i saa Henseende kunne komme til at spille en Rolle som en stor Bys Latrinmasse. Den fore- kommer for spredt. Den er henvist til at blive brugt, om det saa maa siges, paa Stedet, og den Række af Skrifter, der giver Regler for dens bedste Anvendelse, vil sikkert ikke alene blive forøget, men voxe i Værdi. 1787 var det en teologisk Kandidat, der skrev en lille Bog herom, G. H. Lund: »Om Gjødningens Bevaring til